Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

80 meter højhus og karre i Carlsberg ByenElefantporten til Carlsberg Byen.

80 meter højhus og karre i Carlsberg Byen

Züblin skal bygge 80 meter højhus og karré i Carlsberg Byen, og byggeriet designes virtuelt med BIM.5D

Del artiklen på

Züblin har netop underskrevet totalentreprisekontakt med Carlsberg Byen om at udføre bykvarterets næste store højhus i den nordvestlige del af Carlsberg Byen. Byggeriet består af et 80 meter højhus og tilhørende karre med et samlet areal på knap 40.000 m2 fordelt på bolig, erhverv, detail, cafe, restaurant og p-kælder.

Projektet er baseret på tidlig involvering, og det er designet og projekteret i et tæt samarbejde mellem Carlsberg Byen og et team bestående af Züblin, Schmidt Hammer Lassen Architects med Holscher Nordberg Arkitekter og Cowi.

Parterne har arbejdet sammen om at udvikle og optimere projektet siden maj 2017, og de har sammen skabt et projekt, der forener moderne arkitektur med innovative tekniske løsninger. Processen har minimeret risikoen og optimeret både kvalitet, tidsplanlægning og økonomi. Carlsberg Byens adm. direktør Jens Nyhus er meget tilfreds med resultatet af samarbejdet:

- Det foreløbige samarbejde på dette projekt har været præget af et stort engagement og en fælles vilje til at finde de mest optimale løsninger. Det er en gennemgående tendens, vi oplever i Carlsberg Byen, fordi den tidlige inddragelse i vores samarbejdsmodel skaber en stærkere tilknytning til projektet for alle parter og dermed et større engagement til at føre projektet i mål.

Designes virtuelt med BIM.5D
Per Engsø, der er direktør for Züblin Byggeri i Danmark, ser frem til at komme i gang med byggeriet, og han glæder sig over projektet, der bringer alle virksomhedens kompetencer i spil inden for fundering, anlæg og byggeri:

- Hele teamet har arbejdet intensivt, og det er deres fortjeneste, at vi er nået her til, siger Per Engsø og fremhæver, hvordan de digitale processer spiller en afgørende rolle for projektet:

- Vi designer vores projekter virtuelt, inden vi bygger dem, og som en essentiel del af dette arbejde har teamet arbejdet aktivt med BIM.5D. Detaljerede 3D-modeller har dannet grundlag for optimering af projektets bygbarhed, mens 4D-simuleringer og 5D-kalkulationer har optimeret projektets tidsplan og økonomi, fortæller han.

Projektet forventes at være færdigt i 2021.

-kj

Læs mere om Byggeri

16/5 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder