Aart architects til tops i NorgeAart architects vinder førstepladsen i konkurrencen om Norges nye vikingetidsmuseum.

Aart architects til tops i Norge

Det norske Statsbygg har netop tildelt Aart architects førstepladsen i den åbne, internationale arkitektkonkurrence om det nye vikingetidsmuseum på Bygdøy nær Oslo centrum

Aart architects har vundet førstepladsen i den åbne, internationale arkitektkonkurrence om det nye vikingetidsmuseum i Oslo foran 111 indsendte forslag.

Sammen med det næst- og tredjebedste forslag går Aart architects således videre til den endelige forhandlingsrunde om et af Norges mest markante og besøgte museer.

Over de kommende måneder skal det danske arkitektfirma med kontor i Oslo indgå i en endelig forhandlingsrunde om det nye museum med et areal på 13.000 m2, hvoraf de 9.300 m2 er nybyg, og en vision om at blive et globalt, førende center for formidling af viden om vikingetiden.

Blandt verdens vigtigste kulturminder
- Juryens konklusion er, at Aart architects' vinderforslag giver en særdeles god løsning på en kompliceret udfordring. Det nye museum skal sørge for en sikker bevaring af den unikke og populære vikingetidssamling, som hører til blandt verdens vigtigste kulturminder, fortæller Harald Nikolaisen, adm. direktør i Statsbygg.

Anders Tyrrestrup, der er arkitekt og partner i Aart architects, siger at det er med stor respekt, arkitekterne går til opgaven om at skabe nye rammer for Norges unikke og ikoniske vikingetidssamling.

- Det er en opgave, hvor vi med en dyb forståelse for de kulturhistoriske værdier og moderne formidlings- og oplevelsesformer skal løfte og skabe nye muligheder for et af landets mest markante museer, fortæller Anders Tyrrestrup.

Indrammer historien
- Med et cirkelslag indrammer vi historien og føjer en ny dimension til oplevelsen af museet – alt sammen nøje afstemt den unikke, kulturhistoriske kontekst, forklarer Anders Tyrrestrup.

Særegent for Aart architects’ vinderforslag er den cirkulære tilbygning, der skaber et intuitivt udstillingsflow og bevarer Arnstein Arnebergs Vikingeskibshus fra 1926 som en fremtrædende og fuldt integreret del af det nye museum.

Vikingeskibshusets ro og overskuelighed videreføres og transformeres med den runde tilbygning over i et dynamisk og sammenhængende forløb af udstillingsrum og formidlingsmuligheder omkring en indre gårdhave.

- Sammen med Vikingeskibshusets korsform skaber cirkelslaget et overraskende enkelt og effektivt svar på opgaven. Det gælder både i forhold til dets arkitektoniske, funktionelle og symbolske sammenhæng. Cirklen, der går igen i vikingernes symbolverden, kobles med korset, og der opstår en ny helhed og ikonisk signatur for museet, fortæller Anders Tyrrestrup.

-cmn


Det nye vikingetidsmuseum i Oslo får en samlet størrelse på 13,000 m2, hvoraf 9,300 m2 er nybyggeri.

12/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes