Aftale om arbejdskraft er kun en dråbe i havet

Der vil være en meget lille effekt af trepartsaftalen om rekruttering af arbejdskraft.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det må være ud fra devisen om, at ’lidt – også MEGET LIDT – også har ret’, at der er indgået en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at skaffe flere hænder til virksomhederne på kort sigt.

Alt peger på, at Danmark i år får den højeste vækst i 15 år, og at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige. Men samtidig giver den positive udvikling flere virksomheder problemer i forhold til at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og det gælder ikke mindst bygge- anlægsbranchen.

Fire centrale områder
Med trepartsaftalen sættes der ind på fire centrale områder:

- Bedre match mellem ledige og virksomheder.
- Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job.
- Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job.
- Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er godt tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter selv har påtaget sig et ansvar, fordi det er afgørende, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft til at fortsætte væksten:

- Vi er nået til enighed om en klog og balanceret aftale, der bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og får flere ind på arbejdsmarkedet. Det er et godt første skridt, siger ministeren.

Forventes at søge job
Regeringen og parterne er blandt andet enige om, at det ikke mindst i den nuværende situation er afgørende, at jobformidling er en prioriteret opgave i både jobcentre og a-kasser.

- Virksomhederne opfordres til at benytte eksisterende rekrutteringskanaler, herunder jobordrer til jobcentret, så flest mulige job kan formidles til ledige. Målet er, at ingen ledige borgere går fra en samtale, uden at de har fået at vide, hvor der er ledige job – som det forventes, at de søger, hedder det blandt andet i aftalen.

Pligt til rådighed
Der er også enighed om, at den enkelte ledige har pligt til at stå rådighed for arbejdsmarkedet og dermed at rådighedsreglerne skærpes.

Der vil blandt andet være en sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned. Dagpengemodtagere og ’åbenlyst uddannelsesparate’ og jobparate modtagere af kontanthjælp indkaldes hurtigst muligt til en rådighedssamtale og får en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned.

Den nye sanktion er dog midlertidig og gælder kun i 2022 og 2023.

Den gældende frist på højst tre måneder til at dokumentere jobsøgning, som a-kassen skal give en dagpengemodtager, hvis der opstår tvivl om dagpengemodtageres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skærpes midlertidigt til højst to måneder.

Udenlandsk rekruttering
Workindenmarks rekrutteringsindsats udvides, så virksomheder kan få hjælp til at rekruttere faglært europæisk arbejdskraft inden for brancher, der mangler arbejdskraft.

Derudover styrkes samarbejdet med arbejdsgiver- og brancheorganisationer med henblik på at kvalificere arbejdet i Workindenmark yderligere. Der afsættes fem millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til initiativet

Dertil kommer to millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til etablering af et rekrutteringssamarbejde mellem Workindenmark, Arbejdsmarkedskontoret i Øst og myndighederne i Sydsverige/Øresundsregionen. Formålet er at rekruttere svenskere til job i hovedstadsområdet, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Største trussel mod opsvinget
Dansk Arbejdsgiverforening kalder aftales ’en dråbe i havet’ i forhold til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft, og politikerne opfordres til at komme på banen med løsninger, der reelt kan øge arbejdsudbuddet:

- Aftalen løser på ingen måde den kritiske og akutte mangel på hænder, som vores virksomheder og samfund står midt i. Der er bred enighed om, at mangel på arbejdskraft er den største trussel mod det opsving, vi er i gang med efter corona. Derfor kan denne begrænsede aftale på ingen måde stå alene, lyder budskabet fra arbejdsgiverne.

De ønsker både at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft og gøre det mere attraktivt for seniorer at blive ved med at arbejde ved for eksempel at droppe modregning af arbejdsindkomst i folkepension helt.