Andre byggefag udviser mangel på respekt for malerne
Malerne oplever, at de skal diskutere forhold med bygherren, der skyldes andre håndværkeres mangelfulde arbejde
Af Dan Bjerring
Danske Malermestre har omkring nytår lavet en undersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder, der giver et nedslående billede af de forhold, malervirksomhederne og deres medarbejdere har på landets byggepladser.
Undersøgelsesresultaterne bekræfter ifølge direktør Ole Draborg Danske Malermestres værste anelser:
- Vi var klar over, at der er nogle problemer med manglende samarbejde på byggepladserne. Men jeg havde ikke regnet med, at det stod så slemt til, som tilfældet er. Jeg får løbende meldinger fra medlemmerne om, at de presses på tidsplanerne og deres faglighed, når de eksempelvis bliver bedt om at sætte gang i arbejde, selv om forholdene ikke er til det. Der er fortsat meget at gøre i forhold til planlægning og styring af byggerierne, siger Ole Draborg til BygTek.
Sidste led i fødekæden
Han erkender, at malerne som sidste led i ’fødekæden’ på et byggeri ofte er pressede af tidsplanerne, mens der er god tid til de andre fag:
- Men til sidst spidser det til og skal afleveres ’lige om hjørnet’. Så bliver malerne bedt om at mande op, arbejde i weekenderne eller male på overflader, der endnu ikke er klar. Det betyder også, at de ikke kan udføre arbejdet i en kontinuerlig proces. Det er desværre ingen ny situation, at tingene ofte ender i kaos, siger Ole Draborg.
Han understreger, at det er byggeledelsens ansvar, at de forskellige håndværkere gør sig færdige til tiden og afleverer, hvad de skal:
- Men der oplever vi ofte, at byggestyringen ikke er så slagkraftig, som den burde være, og at nogle fag tilgodeses frem for andre. Det handler nok i bund og grund om respekten for hinanden håndværkerne imellem, siger Danske Malermestres direktør videre.
Ødelægger arbejde som malerne har lavet
Han fortæller eksempelvis, at tømreren sætter sine gipsplader op af en nymalet væg, eller elektrikeren ved sin montage ødelægger arbejde, som malerne lige har lavet:
- Man ser ned på malerfaget og tager det ikke så alvorligt, når der påpeges problemer i byggeprocessen. Det er ganske vist en lille del i den samlede byggesum, men det er ofte den del af finishen, der lægges mest mærke til ved afleveringen af et byggeri. Vi er ikke fint følende, men skal have nogle ordentlige vilkår for at kunne levere et fagligt stykke arbejde. , siger Ole Draborg, der efterlyser en kulturændring på byggepladserne, og at byggeledelsen er bedre klædt på til at tage de nødvendige konflikter med håndværkerne.
Sjældent malere med i tilbudsfasen
Han noterer, at nogle af problemerne kan afbødes, hvis håndværkerne inviteres til projektgennemgang før og efter tilbudsfasen:
- Det vil primært kunne afklare usikkerhed om, hvad der skal bydes på, mens den efterfølgende gennemgang med de vindende håndværkere vil have mere karakter af planlægning. Ved begge lejligheder vil der dog være mulighed for hovedentreprenøren og de projekterende af få klarlagt svagheder og forbedringsmuligheder i projektet. Det er derfor vigtige møder i forhold til at få projektet styret godt igennem, siger Ole Draborg og konstaterer, at det ’desværre er ganske sjældent, at malerne bliver inviteret til projektgennemgang før tilbudsgivningen’.
FAKTA
Tallene i parentes angiver, hvor mange procent, der har svaret 4 eller 5 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ’næsten aldrig’ og 5 er ’næsten altid’.
Tidsplaner, der skrider (82%)
Forceringer pga. andre håndværkeres forsinkelser (78%)
Arbejde, der ikke kan udføres kontinuerligt (75%)
Arbejde, der bliver beskadiget af andre håndværkere (79%)
Har bøvl med andre håndværkeres rod (75%)
Skal udføre arbejde mens andre håndværkere er i lokalet (85%)
Skal udføre arbejde, selvom forholdene ikke er optimale (61%)
Modtager overflader, der ikke er som beskrevet (37%)
Oplever at de skal diskutere forhold med bygherren, der skyldes andre håndværkeres mangelfulde arbejde (77%)
