Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Arbejdsmiljønørder skaber sammenhold om godt arbejdsmiljø Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen

Arbejdsmiljønørder skaber sammenhold om godt arbejdsmiljø

Flere end 100 ”arbejdsmiljønørder” fra byggebranchen var mødt frem på Fyn til Dansk Byggeris 10. arbejdsmiljøkonference

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

I en tid, hvor der fortsat tales meget om manglende for mange arbejdsulykker på de danske byggepladser, kan ingen beskylde repræsentanterne for den danske byggebranche, for ikke at ville gøre en effektiv indsats for at komme problemerne til livs.

- Det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde! Det kan ingen være uenige i. Der var fokus på en ’back to basics’ tilgang og det psykiske arbejdsmiljø. Allerede de første timer af konferencens to dage blev de mange deltagere mødt af to film med voldsomme billeder af to arbejdsulykker. Det gav stof til eftertanke og satte gang i debatten, fortæller Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen til BygTek.

Uenigheder førte til konsensus
Der var ikke altid enighed om løsningerne, når konferencens deltagere blev mødt med forskellige udfordringer, men de brugte uenighederne til at nå en konsensus, der kan bane vej for gode løsninger for arbejdsmiljøet i bygge og anlæg:

- Det er ikke mindst erfaringsudvekslingen mellem deltagerne, der har stor betydning. Byggebranchen beskæftiger sig ofte med farligt arbejde, så hvis en ulykke sker, kan det risikere at få alvorlige konsekvenser. Deltagerne fortalte livligt om de succeser, de har opnået siden sidste års konference, men samtidig kom de også ind på de daglige udfordringer, de står over for. Antallet af arbejdsulykker skal ned, siger Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef videre.

Hun understreger, at hvis en ulykke er sket én gang, ønsker resten af branchen at en sådan ulykke ikke sker igen:

- Vejen er planlægning allerede, mens byggeriet bliver tegnet, god planlægning undervejs, instruktion, oplæring og tilsyn, siger hun.

Spændende modeller
Konferencens oplægsholdere repræsenterede mange dele af branchen – blandt andre Arbejdstilsynet, Arbejdsmedicinsk Klink og virksomheder som Ørsted og NCC.

- Når spændende modeller kommer op på storskærmen, griber deltagerens hænder straks ud efter mobiltelefonen. De tager billeder, som skal bruges, når de kommer tilbage til virksomheden. Især entreprenørvirksomheden NCC’s tre leveregler fik deltagerne til at blitze. For én deltager er et par billeder dog ikke nok, og derfor vælger han igennem konferencens to dage at filme de fleste oplæg. Ingen vigtige informationer må gå tabt, hvis de kan komme virksomheden til gavn, mener Mette Møller Nielsen.

Lommefilosofi
BygTek spørger på den anden side, hvorfor tallene for udviklingen i arbejdsulykker ikke er bedre, når det nu var 10. år i træk, at Dansk Byggeri holdt sin arbejdsmiljøkonference:

- Min egen lommefilosofiske forklaring er, at vi er blevet bedre til at registrere arbejdsulykker. Det sker blandt andet gennem incitamentssystemer, så man husker at registrere og lære af uheldene, siger Mette Møller Nielsen.

Deltagerne i konferencen kommer typisk fra store og mellemstore virksomheder, hvor én eller flere arbejdsmiljøansvarlige kan rive et par dage ud for at være med på Fyn, og Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef påpeger ikke mindst, at der dannes netværk mellem deltagerne.

Bedre formidling ønskes
Samtidig erkender hun også, at der fortsat er problemer med blandt andet at få formidlet eksempelvis statistikken over arbejdsulykker hurtigt ud til virksomhederne:

- Man kan nogle gange blive helt ’vims’ over, hvor gammel den er. Da vi i 2017 fik ulykkesstatistikken fra Arbejdstilsynet, stammede tallene fra 2015. Formidlingen af viden om de enkelte ulykker, så man kan lære af fejlene, får vi ikke fra Arbejdstilsynet. Det er noget, byggebranchen selv må sørge for. NCC kunne på konferencen blandt andet fortælle om, at de har deres egen ’havarikommission’, der undersøger ulykker, og hvordan andre laver små ’hændelsessedler’, der beskriver, hvordan uheld opstår, så andre kan lære af det. Der her ’guldet’ ligger. Rettes de små fejl, sker de store ulykker heller ikke, siger Mette Møller Nielsen til BygTek.

Store udfordringer i psykisk arbejdsmiljø
Også det psykiske arbejdsmiljø var med blandt de diskuterede emner:

- Arbejdsulykker har i byggebranchen typisk ikke været forbundet med angst, stress eller mobning. Men de mange mænd i byggebranchen har ligeså store udfordringer med psykisk arbejdsmiljø, som resten af arbejdsmarkedet. ATP Haderslev fortalte, hvordan de har halveret antallet af sygedage på kun to år. Til mindst ligeså stor begejstring sætter Ørsted gang i gruppearbejde om dialog og sociale relationer i en virksomhed, siger arbejdsmiljøchefen.

Hun slutter med at fortælle, at Dansk Byggeris arbejdsmiljøkonference 2019 allerede nu er i støbeskeen.

Læs mere om Byggeri

12/3 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder