Arkitektgruppen styrker udviklingsafdelingenBo Weibull

Arkitektgruppen styrker udviklingsafdelingen

Bo Weibull er netop tiltrådt som afdelingschef med ansvaret for Arkitektgruppens projektudvikling i Østdanmark

Arkitektgruppen har pr. 1. maj ansat 38-årige Bo Weibull som afdelingschef for projektudvikling på selskabets kontor i København. Ansættelsen sker i forlængelse af Tony Christrups udnævnelse til direktør med ansvar for strategisk byudvikling, public affairs og market relations. Bo Weibull overtager i den forbindelse selskabets operationelle ansvar for udviklingsaktiviteterne i Østdanmark.

Bo Weibull skal, i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, identificere grunde og ejendomme, der skal udvikles i hele Østdanmark. Særligt skal han videreudvikle Arkitektgruppens indsats med boligudvikling.

Bo Weibull kommer fra en stilling som projektudviklingschef i AKF Koncernen og har tidligere været ansat hos MT Højgaard og Coop. Han er uddannet bygningskonstruktør og har mange års erfaring med ejendomsudvikling samt udarbejdelse og eksekvering af strategier på bygge- og ejendomsområdet på højt niveau.

Robin Feddern, adm. direktør for Arkitektgruppen, siger:

- Vi ser meget frem til samarbejdet med Bo Weibull, som kommer med særdeles stærke kompetencer, et godt netværk i branchen og bred erfaring indenfor vores forretningsområde.

-los


2/5 2018