Arpe & Kjeldsholm fortsætter i Carlsberg Byen
Arpe & Kjeldsholm indgår totalentrepriseaftale med Carlsberg Byen om opførelsen af Winge Hus og Grønlunds Tårn
Arpe & Kjeldsholm indgår totalentrepriseaftale med Carlsberg Byen om opførelsen af Winge Hus og Grønlunds Tårn.
Byggeriet bliver placeret i Carlsberg Byens østlige del og har sin primære facade mod syd og Kildepladsen - en af byens større byrum - samt nord- og vestfacade mod en smallere gade; Lagergade.
Byggeriet består af to sammensatte dele; et 50 meter højt tårn og en femetagers karre med to tilbagetrukne etager ud mod Lagergade i nord og vest. Karreen lejrer sig rundt om et atrium, der lukkes over fem etager med et glastag, der giver dagslys til centrum af bygningen.
Karreen og tårnets fem nederste etager indeholder primært erhverv, mens tårnets øverste ni etager indeholder boliger. I bygningens stueetager findes udadvendte og aktive funktioner, såsom restaurant og butik samt servicearealer.
-kj