Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

BAT-kartellet: Ghettoplan er et slag i ansigtet på den almene sektorGunde Odgaard kalder Ghettoplan for 'nationalisering af et velfungerende offentligt privat partnerskab'

BAT-kartellet: Ghettoplan er et slag i ansigtet på den almene sektor

Sekretariatschef Gunde Odgaard mener, at der er et betydeligt element af ekspropriation, når staten kan beslutte at private boligforeninger skal sælge deres ejendomme og boliger

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

BAT-kartellert langer i en pressemeddelelse voldsomt ud efter regeringens ghettopakke, selv om man erkender, at det seneste udspil er ’en klar forbedring’ i forhold Regeringens første udspil.

- Det første udspil ville have tømt Landsbyggefonden og anvendt midlerne til mange andre formål end renovering af almene boliger. Regeringens såkaldte ’refusion’ blev taget af bordet og sparede Landsbyggefonden og dermed de almene lejere for et sted mellem 13 - og 20 milliarder kroner ifølge henholdsvis Finansministeriet og Boligselskabernes Landsforening.
Nu skal pengene anvendes indenfor formålet i de udsatte boligområder, ligesom der er flere
penge til renovering i de ikke udsatte almene boligområder, siger BAT-kartelets sekretariatschef Gunde Odgaard.

Salg og nedrivning
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti indgået en aftale om, at ghetto-områder ikke må have mere end 40 procent almene familieboliger, og for at nå det.

For at nå det mål vil der ske salg og nedrivning af almene boliger, hvis en boligforening har stået fire år på ”Ghetto-listen”:

- Det er den helt forkerte vej at gå. For det første skal de mennesker, der ikke kan bo i almene familieboliger, så bo et andet sted eller i en bolig med et andet ejerforhold. Det vil som oftest være en kommunal forpligtigelse at sørge for genhusning. En omkostning og opgave som kommunerne godt kan være foruden. For hvor skal de ellers bo? spørger Gunde Odgaard.

Ekspropriation
Samtidig påpeger han, at det er forbundet med et betydeligt element af ekspropriation, når staten kan beslutte at private boligforeninger skal sælge deres ejendomme og boliger:

- For ikke at sige nationalisering af et velfungerende offentligt privat partnerskab, der i over 100 år har været med til at sikre en høj boligstandard for langt de fleste danskere. Det er et offentligt privat samarbejde, der studeres fra andre lande, som ser med misundelse på, hvor høj vores boligstandard er – også for samfundets svageste. Vi har undgået forslumring i Danmark, i modsætning til andre lande. Det skyldes ene og alene de almene boligforeninger, mener BAT’s sekretariatschef.

Yderligere stigmatisering
Han kalder aftalen for en ’en yderligere stigmatisering af hele den almen sektor’:

- Det er et slag i ansigtet på alle dem, der i deres dagligdag arbejder målrettet og professionelt med at løfte beboerne i de udsatte boligområder. Udsatte boligområder hvor det går fremad og, hvor man fra Folketinget og aftalepartierne i stedet skulle have bakket endnu mere op for de mange initiativer og indsatser, som virker! Grib ind overfor dem der skaber problemerne i de udsatte boligområder. Giv dem der er svage et løft. I stedet indfører man en vilkårlig kollektiv straf, slutter Gunde Odgaard.

Læs mere om Byggeri

14/5 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder