Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Bedre boligere betalt af lavere varmeregningHelt uden støtte har vi fået lavet en energirenovering, der giver beboerne boliger uden kuldebroer, fugt og træk, fortæller Niels Holk Teinhart(th) med ejendomsinspektør Jørn Daugberg(tv).

Bedre boligere betalt af lavere varmeregning

Toftebo i Værløse har udført en ambitiøs energioptimering til passivhus standard. Modsat en traditionel renovering giver det nemlig beboerne bedre boliger, der betaler sig hjem over den langt lavere varmeregning

Del artiklen på

I Værløse, der ligger som et smørhul lidt nord for København midt mellem store grønne skovområder og de tre søer, Furesø, Farumsø og Søndersø, ligger også boligbebyggelsen Toftebo I, der blev begyndt opført i 1947.

Men så stopper det også med idyllen. De 83 familieboliger i tre etager fordelt på to blokke i røde mursten var i 2013 i synligt forfald og mildt sagt utidssvarende. I kraft af dels manglende vedligeholdelse og det faktum, at de var blevet bygget i en tid med helt andre standarder til isolering.

- Historisk havde det i mange år været vigtigt for beboerne, at undgå huslejestigninger, og i bagklogskabens navn var de nødvendige renoveringer, der blev gennemført godt nok billige, men ikke altid lige langtidsholdbare. Så alt var generelt i meget dårlig stand. Der var store problemer med træk i lejlighederne og satte man sin sofa med ryggen op mod de kolde ydervægge kunne man næsten være sikker på at få skimmelsvamp, fortæller Niels Holk Teinhart, der er formand for de 11 afdelinger i Værløse almennyttige Boligselskab.

To løsninger i spil
En omfattende tilstandsrapport fra Rådgivende Ingeniører konkluderede allerede tilbage i 2009, at skulle de nødvendige udbedringer gennemføres, ville det koste 9,6 millioner kroner uden stilladslejen. Og en termografirapport fra 2013 lagde heller ikke fingrene i mellem. Der var citat: ’Store markante kuldebroer i alle facader og gavle, ved etageadskillelserne ved altaner, samt generelle kuldebroer og træk ved vinduer, døre og gulv/vægsamlinger’.
Derfor skulle der handles, hvor Bjerg Arkitektur udformede to forslag. Et på en traditionel renovering med de nødvendige reparationer med støtte fra Landsbyggefonden og så det ambitiøse, hvor boligerne samtidig blev forbedret og energioptimeret til passivhus standard.

- Uanset hvilken af løsningerne vi valgte, ville huslejen stige. Og selv om det var dyrere at energioptimere, ville det bedst kunne betale sig, fordi ekstraudgifterne på sigt ville betale sig hjem gennem de lavere varmeudgifter. Desuden ville vi med den anden løsning formentlig skulle have brugt flere millioner på at lave en social helhedsplan og en ansøgning til Landsbyggefonden og bagefter risikere, at skulle vente i kø i op til ti år med risiko for afslag. Nu kunne vi styre det hele selv, det ville blive gennemført hurtigere, og vi ville få indfriet vores ønsker, siger Niels Holk Teinhart.

De gamle altaner er dækket til af tre lag glas, det sparer energi og har både fjernet trafikstøjen og kuldebroerne inde i lejlighederne.

Mere plads og mindre støj
Udover de generelle tiltag i passivhusforslaget, der ville give beboerne et bedre indeklima uden træk, fugt og kuldebroer og mindre trafikstøj fra den trafikerede Fiskebækvej, var der også mere synlige forbedringer. Beboerne ville få mere plads inden døre i form at et ’orangeri’, der opstod ved at trække de gamle altaner indenfor i bygningens klimaskærm og forsyne dem med en trelags glasinddækning. Mens de udenfor fik nye og mere end dobbelt så store altaner. Bortset fra dem i stueplan, der ville få deres helt egne afskærmede terrasser.

Skeptiske beboere
Alligevel mødte forslaget en udbredt skepsis blandt de ældre beboere, og dem var der mange af. Indtil for fem år siden havde de haft en beboersammensætning med en gennemsnitsalder på cirka 65 år, og den er stadig høj selv om der siden er flyttet mange unge børnefamilier ind.

- Det var en stor udfordring, for de rigtig mange ældre beboere kunne ikke se fordelene ved en huslejestigning og en langsigtet plan, der rakte ud over den tid, de selv ville bo der. Andre igen kunne ikke se forbedringerne for sig, fortæller Niels Holk Teinhart, der aldrig selv tvivlede, fordi det som boligselskab er vigtigt at tænke langsigtet, så man også har attraktive boliger om ti år.

Det førte til rigtig mange beboermøder og ture rundt til andre boligforeninger, hvor de kunne se tilsvarende forbedringer i fuld skala.

Udover de bedre boliger, blev der også penge til to nye legepladser med overdækket grillområde.

75 % lavere varmeudgifter
Og det solide forarbejde lykkedes, så i slutningen af 2015 blev første spadestik taget. Beboerne skulle ikke genhuses, men udfordringer var der nok af. Kommunikationen mellem byggefirmaet og rådgiver var i visse situationer ikke optimal, så der opstod nogle kedelige perioder, hvor beboerne undrede sig over, at der ikke rigtig skete noget. Men sidste efterår var byggeriet på nær udenoms arealerne færdige. Pris 32 millioner kroner, der indebærer en huslejestigning på cirka 1.000 kroner for en gennemsnitsbolig. Dermed er huslejen for eksempel kommet op på 5.565 kroner for en tre værelses lejlighed på 68 m2.

Til gengæld viser en energiscreening foretaget i forbindelse med renoveringen, at beboerne har udsigt til at spare over 75 % på opvarmningen af boligerne. Derfor er aconto regningen på varme allerede sat ned med forsigtige 40 procent, så en gennemsnitslejlighed sparer 3-400 kroner på varme om måneden. Og ejendomsinspektør Jørn Daugberg oplever, at stemningen er forvandlet:

- Selvfølgelig er der altid nogle småfejl, der skal rettes, men beboerne er glade. Og de fleste glæder sig især til sommer, hvor de skal ud og sidde på altanen eller terrassen. For ikke at glemme orangerierne, der gør det muligt at tage forskud på udelivet langt tidligere, siger han og fortæller med et grin, at hans arbejde også er blevet lettere:

- Jeg kan tydeligt mærke forskel. Jeg får ikke længere klager fra beboerne om problemer med fugt, indeklima og skader med skimmelsvamp, som den sag vi havde i en lejlighed, der kostede 400.000 kroner at få udbedret.

Bent Röder er glad. Energirenoveringen har givet ham en altan med markise, der er mere end dobbelt så stor som den gamle, der nu er blevet til et glasinddækket ’orangeri’, hvor han kan sidde og drikke sin morgenkaffe.

Bent er glad
I ’orangeriet’ viser termometret 20,4 grader, selv om det denne januardag er under fem grader udenfor. Det er den pensionerede VVSer Bent Röder, der viser frem i sin lejlighed øverst oppe. Han fortæller med et lunt smil, at orangeriet er alle tiders til at tørre tøj i, når han har vasket.

- Men jeg nyder også at sidde herude og spise min morgenmad og drikke min kaffe og er på alle måder tilfreds. Det er en kæmpe forandring i forhold til tidligere. Der gik min kone altid og skruede op for radiatorerne for at holde varmen, og det var dyrt. Nu skal man bare passe på med ikke at lufte for meget ud, for det klarer varmegenvindingsanlægget for os.
Her kan det tilføjes, at anlægget både genanvender varmen op til 85 % og udskifter det meste af luften hver time. Og at det åbenbart kan lade sig gøre at forvandle en 70årig gammel dame som Toftebo til et energirigtigt hus, hvor beboerne bliver glade for bedre boliger, og hvor investeringerne på sigt betales hjem over den lavere varmeregning og det helt uden støtte udefra.

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård

Energirenovering giver bedre boliger

Det nedbringer energiforbruget, giver det bedre indeklima og lavere vedligeholdelsesomkostninger, når man gennemfører ambitiøs energirenovering af boligblokke, viser ny SBI rapport.

Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet København har analyseret fordelene ved at gennemføre ambitiøs energirenovering, der bringer energibehovet i eksisterende boligblokke ned på et niveau svarende til de krav, der gælder for helt nye bygninger opført efter Bygningsreglement 2015 og Bygningsklasse 2020.
Forskernes analyse præsenteres i en ny rapport, hvor de tager afsæt i to projekter på energirenoveringer af etageboligblokke. Udover at gøre energiforbruget mindre, betød energirenoveringen, at beboernes indeklima blev forbedret med bedre lys og luft, mindre støv og ingen træk. Desuden gav varmere ydervægge og vinduer mulighed i praksis et større brugbart boligareal.

- En forbedret isolering af ydervægge og nye vinduer gør det muligt for beboerne at anvende hele lejlighedens areal. Beboerne fortæller, at før renoveringen kunne de ikke stille møbler op ad ydervægge pga. risiko for skimmelsvampe, og de kunne ikke sidde tæt på vinduerne, fordi det trak, fortæller en af rapportens forfattere, seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen fra SBi.

-jhn

 

Læs mere om Byggeri

9/2 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRådgivningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder