Bekymrende mangel på udvikling: Kun hver femte vælger en erhvervsuddannelse
Tekniq Arbejdsgiverne og SMVDanmark udtrykker begge stor bekymring og ærgrelse over, at det stadig er svært at lokke de unge væk fra gymnasierne og ud på erhvervsuddannelserne. og kalder det potentielt katastrofalt, hvis udviklingen ikke vender
Det er stadig mere populært med oldtidskundskab end fag som \'styretøj og bremser. I dag har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort tal for elevers valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse. 71 % har valgt gymnasiale uddannelse, mens kun 20 % har valgt en erhvervsuddannelse.
På trods af en ihærdig indsats for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne er det ca. på niveau med de seneste år, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne har ligget omkring 20 %
Hos SMVdanmark kalder tallene på handling.
- Allerede i dag har mange virksomheder svært ved at finde kvalificerede lærlinge, og det bliver desværre kun værre i fremtiden. Samlet set vil det koste det danske samfund milliarder i tabte ordrer, hvis ikke vi har de faglærte, vi skal bruge, siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.
I 2008 havde tæt på 38 % af den voksne arbejdsstyrke en erhvervsuddannelse. I dag er det godt 33 % Det betyder, at der i dag er 150.000 færre faglærte, viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Grundskolen skal bygge bro til erhvervsuddannelserne
Kasper Munk Rasmussen opfordrer til, at man for alvor får gjort fagene i grundskolen mere virkelighedsnære.
- Det vil blandt andet sige, at det skal være obligatorisk for alle elever at være i erhvervspraktik, ligesom 10. klasse i højere grad bør være placeret på erhvervsskoler. Desuden skal det være klart for eleverne, hvad fagene kan bruges til i praksis, eksempelvis ved at matematik kan foregå i samarbejde med en tømrer, der skal bygge et hus, siger han.
Det er dog også vigtigt at se i øjnene, at gymnasiet for mange unge er det naturlige valg, og de derefter vælger en uddannelse, som man kan bruge til at få et job. Derfor skal studenter informeres om mulighederne for en succesfuld karriere som faglært.
- De unge skal vide, at man sagtens kan starte på en erhvervsuddannelse med en studentereksamen i lommen. Vi skal have rollemodeller ud på gymnasierne, og vi skal have fat i den stigende gruppe af unge, der ender med aldrig at bruge deres studentereksamen til noget og i stedet udgør en ny gruppe af ufaglærte studenter, fortæller Kasper Munk Rasmussen.
Trist og uforståeligt
Hos Tekniq Arbejdsgiverne ærgrer man sig over, at det stadig ikke er lykkedes at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne.
- Det er både trist og faktisk også lidt uforståeligt, at vi ikke har formået i højere grad at dreje strømmen af unge i retning af erhvervsuddannelserne. Og vi er i hvert fald langt fra målet om, at 30 % af de unge skal vælge disse uddannelser i 2025, siger Tina Voldby, underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Hun uddyber:
- Nu holder vi vejret, mens vi venter på tallene for de enkelte uddannelser, så vi kan se, om det er lykkedes at fortsætte fremgangen for ikke mindst vvs-energi- og elektrikeruddanelserne. For hvis ikke det er tilfældet, får vi udfordringer med at levere de faglærte hænder, som skal være med til at sikre den grønne omstilling og bane vejen til uafhængighed af russisk gas.
- Samtidig må vi håbe, at de unge i større omfang har fået øjnene op for f.eks. uddannelserne til smed og industritekniker, hvor virksomhederne allerede i dag står og skriger på lærlinge, siger hun.
Tilbagegang for EUX
De nye tal viser, at 30,8 % af de elever, der søger ind på en erhvervsuddannelse, har valgt at tage den som EUX, hvor man kombinerer en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Det er et fald på 1,4 % point sammenlignet med sidste år.
- Desværre kommer nedgangen ikke som den store overraskelse, for den svarer til de meldinger, vi får fra erhvervsskolerne, siger Tina Voldby.
- Tallet viser, at de unge og deres forældre stadig ikke kender EUX-uddannelserne godt nok. Samtidig er det et tegn på, at uddannelsesvejlederne på folkeskolerne ikke er gode nok til at italesætte denne uddannelsesvej som et fremragende alternativ til en almindelig gymnasial uddannelse, vurderer Tina Voldby.
Hun understreger, at der ikke er råd til at skrue ned for ambitionerne for erhvervsuddannelserne. Tværtimod.
- Vi skal arbejde for at styrke erhvervsuddannelserne og -skolerne over en bred kam. Samtidig skal vejledningen ude i folkeskolerne forbedres, så man ikke bare automatisk guider den altovervejende del af eleverne i retning mod gymnasierne. Og det vil kræve både et holdningsskifte, politisk handlekraft og markante investeringer, hvis ikke manglen på faglært arbejdskraft skal udvikle sig fra mærkbar til katastrofal de kommende år, siger Tina Voldby.
-dc
