left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Boligmarkedet er ret corona-resistent

Boligmarkedet er ret corona-resistent

Forbrugernes forventninger til fremtiden er meget klart forbedret i maj i forhold til april

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

De månedlige forbrugerforventninger fra Danmarks Statistik viser, at den sammensatte forbrugertillidsindikator i maj blev opgjort til -8,8 mod -11,9 i april:

- Det var på det tidspunkt, hvor det hele så allermørkest ud. Forbrugerne har oftest ret, og med en underdrejet verdensøkonomi og en dansk recession, ja så er en negativ forbrugertillid uundgåelig. Men det er bestemt glædeligt, at det absolutte nulpunkt så ud til at blive nået i april og at det nu går stille og roligt fremad, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg i en kommentar til tallene.

Positivt territorium
Han peger på, at det især er meget markant, at familiernes forventninger til deres egen økonomiske situation om et år stadig er i det positive territorium og er markant forbedret fra et nettotal på+2,7 i april til nu +9,6 i maj:

- Frygten er dog, at vi forbrugeres forventninger sætter sig så meget i vores adfærd, at privatforbruget tager elevatoren ned i kælderen, men kun ganske langsomt kravler op ad trapperne igen, siger cheføkonomen. Vi har allerede haft et forsømt forår. Men det er endnu for tidligt at dømme hele 2020 ude. Vi har heldigvis set betydelige lommer af modstandskraft. Boligmarkedet virker foreløbig ret corona-resistent, nethandlen er blomstret, byggemarkeder og havecentre har haft køer foran kassen, der snildt kan måle sig med køerne foran isboderne på Strandvejen på en god forårsdag, siger Bo Sandberg.

Bløde økonomiske nøgletal
Forbrugerforventningerne er det vigtigste af de ’bløde’ økonomiske nøgletal, og ifølge Bo Sandberg bliver det afgørende, om den aktuelle, forventelige og forståelige pessimisme på nationaløkonomiens vegne bider sig fast og bliver selvforstærkende:

- Det er desværre før set i tider med stigende ledighed. Men her er juryen stadig ude at votere. For krisen denne gang skyldes jo ikke en række ubalancer i økonomien. Og indtil videre har langt de fleste forbrugere opretholdt deres indkomst. Det er nok også derfor, at forbrugertilliden i maj kravler opad, slutter Bo Sandberg.


Læs mere om Byggeri

20/5 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.