Brødrene Dahl sætter CO2-tal på 70.000 varer Udover produkternes egne CO2-aftryk kan installatørerne også trække CO2-data på transporten af deres bestillinger fra Brødrene Dahl til det valgte leveringssted. Foto: Brødrene Dahl.

Brødrene Dahl sætter CO2-tal på 70.000 varer

Når man køber ind hos Brødrene Dahl, kan man se klimaaftrykket på varerne – også selve transporten

Det er ikke længere kun prisen i kroner og ører, man kan se, når man handler online hos Brødrene Dahl, men også klimaaftrykket på de varer, man lægger i kurven.

Foreløbig har Brødrene Dahl udstyret 70.000 varer med CO2-data, så det er nemt for installatørerne at beregne CO2-belastningen på deres leverancer.

Som noget unikt oplyser Brødrene Dahl også klimaaftrykket på transporten af leverancerne, og dermed får installatørerne det komplette CO2-tal for hver enkelt bestilling

70.000 varer omfattet
Det er dermed blevet væsentligt nemmere at gennemskue klimaaftrykket på de varer, man køber, når man handler online hos Brødrene Dahl.

70.000 produkter på Brødrene Dahls website har fået hæftet CO2-data på, så man ud over prisen på de varer, man har lagt i kurven, også kan se CO2-aftrykket på det enkelte produkt og på den samlede bestilling.

De 70.000 produkter, der foreløbig har tilgængelige CO2-data, udgør 80 % af Brødrene Dahls omsætning, og det er således dem, installatørerne oftest bestiller.

Udover produkternes egne CO2-aftryk kan installatørerne også trække CO2-data på transporten af deres bestillinger fra Brødrene Dahl til det valgte leveringssted. Det er en nyhed i branchen og en vigtig hjælp til installatørerne.

- Med CO2-data på både produkterne og transporten får installatørerne et komplet overblik over det samlede klimaaftryk på hver enkelt bestilling, de lægger online hos os.

- Dataene på produkterne kan ses direkte, når man lægger varerne i kurven, mens den samlede rapport med transportaftrykket inkluderet, der giver et retvisende tal på hvert enkelt produkts samlede CO2-aftryk, kan trækkes på bd.dk, siger bæredygtighedschef i Brødrene Dahl, Kristine Ohrt og fortsætter:

- Det er meget tidskrævende at finde rundt i CO2-junglen, men det er en opgave, vi som grossist gerne bruger ressourcer på at løse ordentligt.

- CO2-beregninger fylder mere og mere i installatørernes hverdag, og vi synes, vi har en vigtig rolle i at forenkle den del af deres arbejde.  Jo lettere vi kan gøre det for installatørerne at finde de påkrævede CO2-data, desto mindre tid skal de bruge foran skærmen.

Ambition er hele varesortimentet
Brødrene Dahls målsætning er at kunne oplyse klimaaftrykket på det fulde sortiment på 150.000 varenumre, og arbejdet med at indsamle CO2-data foregår derfor stadig.

Kristine Ohrt lægger ikke skjul på, at det er et kæmpe arbejde at indsamle CO2-data i den meget store skala, som Brødrene Dahl gør.

Hvor det har været muligt, har Brødrene Dahl indhentet CO2-data på de specifikke produkter, det vil sige produkter, som er EPD-verificerede. Det gælder for en del af de 70.000 produkter, mens CO2-dataene på de resterende produkter stammer fra generiske databaser.

- Det er en både tidskrævende og kompleks opgave, vi har sat os for at løse. Jeg er derfor meget glad for, at vi er lykkedes med at skabe transparens i produkternes klimaaftryk og at gøre CO2-dataene tilgængelige online for installatørerne på en brugervenlig og umiddelbart anvendelig måde, siger Kristine Ohrt.

-kis

12/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige