Bæredygtig plast erstatter stål ved Danmarks største infrastrukturprojekt EMS er almindeligvis leverandør til olie- og gassektoren, energisektoren og til vindenergi samt Power to X- procesanlæg.

Bæredygtig plast erstatter stål ved Danmarks største infrastrukturprojekt

Når beboelse til Femern-forbindelsens arbejdersjak skal konstrueres, er der tænkt i bæredygtige plastløsninger til drikke- og spildevand frem for de traditionelle ståltanke – det har indflydelse på klima, vedligehold, økonomi og holdbarhed

Den 18 kilometer lange sænketunnel, Femern-forbindelsen, mellem Rødbyhavn på Lolland og Femern i Tyskland er skudt i gang. I øjeblikket etableres indkvarteringsfaciliteterne til de ansatte, som så småt er ved at rykke teltpælene op og flytte mod Lolland og deres job de næste mange år.

Her vandt Esbjerg Maritime Service (EMS) - med plastspecialisterne Uponor som underleverandør - kontrakten med konsortiet FLC om at sikre rent drikkevand og sanitære forhold for det arbejdende personale.

- Det er jo ikke bare en byggeplads. Det er en bopæl for omtrent 1300 medarbejdere, der flytter deres liv til Rødbyhavn for at arbejde på Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Derfor er det nødvendigt at sikre rent drikkevand og de sanitære forhold 24/7. EMS har prioriteret den bæredygtige vinkel på projektets infrastruktur, som er så vigtig for Uponor, og vores projektafdeling har den nødvendige ekspertise, forslag til designløsninger og know-how fra tidligere projekter til at løfte opgaven. Det er spændende at være en del af så omfattende et projekt, fortæller Bent Rønfeldt, projektingeniør ved Uponor Infra, der producerer, leverer og installerer plasttanke til personaleindkvarteringen samt fabrikken, hvor de ansatte bor og arbejder.

Arbejdshavnen ved Rødbyhavn bliver Nordeuropas største af sin slags, og derfor skal spilde- og drikkevand transporteres over store afstande. Det kræver meget energi. Det er derfor Uponors fineste opgave at levere en så kompakt løsning som muligt.

Plast er det bæredygtige valg
De rør, der er valgt til brug ved Femern-forbindelsen, er estimeret til 100 års holdbarhed og er vedligeholdsfri. Det er altså økonomisk forsvarligt både på den lange og den korte bane.

- Planen var oprindeligt at bruge ståltanke, men med plast kan vi både forkorte leverings- og installationstid og sikre en langtidsholdbar løsning for Femern-byggeriet, men også for fremtidige projekter. Derudover kræver det ingen betonfundamenter, fordi tankene skal ligge halvvejs nedsænkede. Vi kunne montere vores tankstyringer på de færdigproducerede tanke inden levering til byggepladsen, så valget af Uponors plastløsninger var på alle måder det bedste, det mest bæredygtige og økonomisk rigtige valg, siger Tom Sørensen, projektleder ved EMS.

At EMS har tænkt plastløsninger til opgaven viser, at plast med sin lange levetid, kemikalieresistens og minimale vedligehold kan være en oplagt erstatning for stålløsninger.

Når arbejdernes bopæl i Rødbyhavn er etableret, rykker det nye makkerpar, Uponor og EMS, arbejdet videre til den fabrik, hvor Femern-forbindelsens 89 tunnelelementer produceres. Samarbejdet mellem de to virksomheder er starten på et fremsynet partnerskab, der på sigt kan servicere flere forskellige industrier.

-dc

19/11 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år