Børn og ældre sammen i små enheder

Børn og ældre sammen i små enheder

Huset Nyvangs plejecenter med boenheder til demente og daginstitution til børn sætter hjemlighed og aktivitet i centrum som omdrejningspunkter for øget livskvalitet

Huset Nyvang i Randers rummer 60 almene plejeboliger med tilhørende servicearealer samt en daginstitution. Plejecentret er opbygget med fire forskelligt udformede boenheder med hver deres åbne gårdmiljøer. Boenhederne er opbygget af mindre bygningsenheder, hvorimellem der skabes et levende bymiljø - særligt på bytorvet med butikker - som leder tankerne hen mod et typisk boligkvarter.

Med opførelsen af Huset Nyvang opnås også besparelser ved samdrift af plejecentrets og daginstitutionens faciliteter som eksempelvis personaleomklædning og produktionskøkken.
 
For at det nemmere kan lykkedes i hverdagen i form af f.eks. at bage, tegne og male mm. er plejehjemmets fællessal placeret tæt på institutionen med nem adgang til plejehjemmets udearealer, som børnegrupper ligeledes nemt kan anvende.

Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 1.

-kj

22/3 2018