Aktuelle nyheder - Byggeri

Brug julelys med omtanke

Brug julelys med omtanke

Trods stigende elpriser er der ved at brede sig et lyshav over hele andet fra de millioner af julelys i haver og på bygninger. Men med de stigende elpriser kan det blive dyrt, hvis man ikke tænker sig om

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Tallene viser, at danskere er så vilde med lys i den mørke tid, at der i årene 2016-2020 blev omkring én million nye lyskæder. Det viser tal fra Energistyrelsens ’Elmodel Bolig’.

Mens lyset glæder de fleste i den mørke tid af året, har lyskæderne dog den bivirkning, at de belaster klimaet og med de høje elpriser kommer de også til at belaste elregningen, fordi mange af dem brænder i døgndrift.

Men med få ændringer kan der spares lidt på elregningen uden at gå på kompromis med lyshyggen - og bruge pengene på noget sjovere:

- Vi glemmer ofte at slukke lyskæderne eller får ikke taget dem ud af stikkontakten hver dag. Det giver en masse lys, som ingen har glæde af, og det kan vi hver især gøre noget ved. Og så kan vi gå efter de bedste lys, fortæller fuldmægtig Daniel Benner fra Energistyrelsen.

LED-lys og timer
Energistyrelsen opfordrer til at købe LED-lys og bruge et tænd/sluk-ur til lyskæderne. Eksempelvis kan der spares 70 procent af energiforbruget ved, at lyskæderne kun lyser i tidsrummet 16-23 i stedet for døgnet rundt. Det er altså både en hjælp til klimaet og elregningen:

- Med så mange lyskæder i hjemmene vil det have en ’mange bække små-effekt’, hvis vi kan ændre vores lyskædevaner, siger Daniel Benner.

Fakta om lyskæder
- Danskerne har tilsammen cirka 4,2 millioner lyskæder. Det er en stigning på én million lyskæder i perioden 2016-2020. Heraf er cirka ½ million fremme året rundt.

- Ved at sætte styring på, så lyskæderne eksempelvis kun er tændt klokken 16-23 i stedet for hele døgnet, kan der spares 70 procent af strømforbruget.

- Udskiftes en lyskæde med 100 glødepærer til en lyskæde med 100 LED-pærer, kan der spares op til 657 kroner årligt og 59 kg. CO2.

- Der kan også spares strøm ved at vælge lyskæder med lavt elforbrug. Elforbruget fra LED-lyskæder varierer fra under 1 watt til over 30 watt. Effekten for lyskæden kan læses på pakken.

Læs mere om Byggeri

22/11 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.