Aktuelle nyheder - Byggeri

Building Green lancerer ny konference: Bæredygtig TransformationKonferencen Bæredygtig Transformation afholdes den 25. og 26. oktober 2022 i København. Foto: Building Green.

Building Green lancerer ny konference: Bæredygtig Transformation

Hvornår er det bedst for miljøet at renovere, og hvornår giver det mening at bygge nyt? Til oktober afholder Building Green en konference, der forsøger at besvare nogle af de spørgsmål bl.a. med input fra forskning i bæredygtighed og transformation

Del artiklen på

I jagten på at gøre byggeri så bæredygtig som muligt bliver branchen i stigende grad konfronteret med, om det giver mening at bygge nyt, eller om det mest bæredygtige byggeprojekt er dét, hvor bygningen allerede står der. Transformation og renovering er i mange tilfælde det rigtige valg, men det kan være svært at forestille sig, hvordan man kan genbruge og transformere eksisterende rammer, hvis alternativet er en helt nybygget og skræddersyet løsning.

Derfor lancerer Building Green en ny konference om netop bæredygtig transformation og renovering den 25. & 26. oktober. Konferencen går i dybden med, hvornår det giver mening at renovere og transformere, og hvad forskningen siger om bæredygtighed og transformation. Derudover er deltagerne garanteret en masse inspiration fra ind- og udland, om hvordan man kan genbruge, transformere og give nyt liv til den eksisterende bygningsmasse.

Konferencen henvender sig til professionelle, der arbejder med bygningsprojekter, og til dem, der tager beslutninger, om hvorvidt bygninger skal bevares, transformeres, renoveres eller om der skal bygges helt nyt. Det kan for eksempel være bygherrer, entreprenører, byplanlæggere, rådgivende ingeniører, arkitekter og andre der arbejder med at planlægge og bygge byer.

Som deltager på Bæredygtig Transformation får man blandt andet:

- Værktøjer til at afgøre, hvornår det giver mening at transformere, renovere eller bygge nyt.
- Indsigt i den seneste forskning omkring bæredygtige bygge- og renoveringsprojekter.
- Mulighed for at møde professionelle fra ind- og udland, der har stor erfaring fra transformationsprojekter.
- Praktiske eksempler og inspiration til, hvordan man kan give nyt liv til gamle bygninger.
- Netværk, fællesskab og mulighed for at skabe nye partnerskaber på tværs af branchen.

-dc

Læs mere om Byggeri

13/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.