Bundprop i KertemindeForundersøgelsen for sluseprojektet i Kerteminde er gennemført i 2015 af Rambøll, DHI og Force Technology og med støtte fra Realdania. (Foto: StampReklamefoto.dk)

Bundprop i Kerteminde

Anlæg af usynlige sluseklapper skal beskytte Kerteminde imod stigende vandstand i Storebælt. Sluseklapperne planlægges anlagt på bunden af Kerteminde havn. Realdania støtter projektet

Den unikke og smukke gamle købstad Kerteminde, med de bevaringsværdige gamle huse og røde tage, er i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Men det vil lokale grundejere og Realdania nu dæmme op for.

Det skal ske ved anlæg af usynlige sluseklapper under vandspejlet i Kerteminde Havn. Anlægget skal klimasikre Kerteminde by og omkring Noret.

Sluseanlægget kan sammen med Kerteminde Kommunes anlæg af forstærkede diger syd for havnen og højvandsmure på havnearealerne beskytte næsten 900 ejendomme i området, som ellers ville være truet af oversvømmelse fra kommende stormfloder. Stormflodssikringen vil give tryghed for borgerne og skabe muligheder for yderligere investeringer og vækst i Kerteminde.

Højtvandsmure på havnen
Realdania har nu givet tilsagn om støtte til sluseanlægget med 14,5 mio. kr. Det sker på baggrund af en forundersøgelse, som peger på, at en sluse ved havneindløbet og kystsikring mod nord og syd er bæredygtigt både for så vidt angår økonomi og den tekniske løsning.

- De usynlige sluseklapper er pontoner, som ligger i bunden af havnen, og de løftes kun op og lukker for havet, når der er varsel om stormflod. Sluseklapper på havbunden er en helt ny og ukendt metode til kystsikring i Danmark, forklarer Niels Peter Raun, der er formand for de næsten 100 medlemmer af Kerteminde Sluselaug.

Anlægget omfatter også højtvandsmure på havneområdet og et højere dige syd for byen. Det samlede anlæg forventes at koste ca. 40 mio. kr. Kerteminde Sluselaug har bedt kommunen om, at medvirke til at sikre kysten efter at byen har været hårdt ramt ved en række stormfloder. Der er tidligere udbetalt 76 mio. kr. i erstatninger fra Stormrådet til mere end 500 husstande. Det viser, at behovet for sikring af ejendommene haster og er vigtigt for husejerne

Projektstart i efteråret
- Byrådet og borgerne i Kerteminde er rigtig taknemmelige for den økonomiske håndsrækning fra Realdania. Hjælpen gør det muligt at reducere husejernes udgifter til kystsikringen mærkbar, siger borgmester Hans Luunbjerg fra Kerteminde Kommune.

Med tilsagnet vil kommunen nu starte dialog og proces med de næsten 900 berørte husejere. Kommunen og Kerteminde Sluselaug indbyder alle interesserede borgere og foreninger i byen til informationsmøde den 30. april i Kertemindehallen.

Den endelige beslutning om anlægget tages dog først af Kerteminde Byråd, når de berørte husstande er orienteret og har haft muligheden for at blive hørt. Ved positiv beslutning kan endelig projektering og anlæg sættes i gang allerede i efteråret 2016.

Model for andre kystbyer
Ifølge Jesper Hempler, der er formand for Miljø og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune, betyder de usynlige sluseklapper også, at det fantastiske udsyn over havet for bylivet omkring renæssancehavnen og fra byen kan bevares, samtidig med at de beskytter byen mod oversvømmelser og tab af værdier.

- Nærheden til havet er en af Kertemindes store attraktioner, og udsigten over havet vil også fremover glæde de mange turister og borgere i byen, siger Jesper Hempler. Projektchef i Realdania Anne-Mette Gjeraa peger på, at mange danske byer står over for at skulle i gang med tiltag, som skal gøre dem klimarobuste.

- Sluseklapperne i Kerteminde er et godt eksempel på en løsning, som kan sikre en by mod højvande inden for en relativ overskuelig økonomi og sådan, at det ikke skæmmer omgivelserne. Vi håber, at det er en løsningsmodel, der også kan inspirere andre byer med lignende udfordringer og geografiske forhold, siger Anne-Mette Gjeraa

-cmn

16/3 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes