Bureaukrati står i vejen for tusinder af københavnske tagboliger
En række byggeorganisationer har rettet henvendelse til Københavns Kommune for at politikere og embedsmænd til at skifte fortidens begrænsninger ud med nutidens muligheder,
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Boligmanglen i København er voldsom, og priserne på ejerboliger har igen nået et tårnhøjt niveau med risiko for, at markedet igen kan kollapse.
Men I en sådan situation er det tankevækkende, at DTU har opgjort potentialet for at indrette taglejligheder i eksisterende pulterrum i størrelsesordenen 22.000 beboere. Når det ikke er sket, skyldes det først og fremmest barrierer i forskellige regulativer, som blandt andre Dansk Byggeri og Bygherreforeningen har peget på i et åbent brev til Københavns Kommune.
Det fremgår blandt andet af brevet, at nye tagboliger kan gøres meget attraktive, og dermed udlejes eller sælges til en pris, som kan være med til at finansiere en tiltrængt energirenovering af ejendommenes øvrige boliger.
Dobbelt bæredygtige byggerier
- Kombinationen af energirenovering og tagboliger vil være ’dobbelt’ bæredygtig, – der spares energi i eksisterende boliger, og de nye beboere kan forbedre underlaget for byens infrastruktur og servicetilbud, hedder det blandt andet i brevet.
Og selv om det umiddelbart kan lyde oplagt at udnytte tagetagerne til nye boliger, så er det svært at få lov til at etablere attraktive tagboliger.
Det skyldes ikke mindst kommunens egne regler, hvor de skrå tage med små kviste var det byggeteknisk mulige i 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet. Skulle der indrettes boliger under taget, ville de være trange og mørke.
Skal skifte fokus
Det er ifølge projektchef i Bygherreforeningen, Graves Simonsen, stadig det billede, der ligger til grund for Københavns Kommunes reference, når den lægger rammer for nye tagboliger.
Derfor er det nødvendigt, at kommunen skifter fokus fra fortidens begrænsninger til nutidens muligheder, dropper de gamle tagformer som norm, og i stedet åbner mulighed for og stiller krav til, at nye tagboliger får en høj kvalitet i både form og funktion. Desuden skal tagboliger og energirenovering kombineres.
Kan bære et par etager ekstra
De typiske københavnske etageboliger fra 1850-1950 er fuldmurede og kan rent teknisk godt bære en etage eller to mere. De 22.000 beboere, der kan skabes boliger til, svarer til næsten 25 procent af de 100.000 nye borgere, der ventes de næste 10-15 år:
- De nye tagboliger skal naturligvis bygges, så de er energieffektive, og hvis de underliggende boliger samtidig opgraderes fra de nuværende energiklasser D, E eller F til klasse B, vil det give et væsentlig bidrag til kommunens mål om at være CO2-neutral i 2025, siger Graves Simonsen.
Svært at trænge igennem
Han understreger over for BygTek, at formålet med henvendelsen ikke er at slække på kravene i Bygningsreglementet, men det gælder krav, som alene er fastlagt af kommunen eller i lokalplaner:
- Mange interessenter har oplevet, at det er meget svært at komme igennem med tilladelser til at lave tagboliger, med mindre man holdt sig inden for den eksisterende tagprofil. Der har dog været en vis opblødning i forhold til, at man kunne hæve taget en smule, så der kunne skabes ståhøjde og lægge isolering på taget. Desuden kunne man få lov til at etablere et antal kviste.
Krav om p-pladser og friarealer
Dertil kommer krav om, at der i forbindelse med nye boliger også skal etableres parkeringspladser og friarealer. Det kan være svært i den indre by, siger Graves Simonsen videre.
Mens det med flere parkeringspladser er nærmest umuligt at efterkomme i forbindelse med etablering af tagetager, så har man kompenseret delvis for friarealerne ved at skabe tagterrasser eller ’indeliggende’ altaner i forbindelse med tagboligerne, siger Bygherreforeningens projektchef:
København har i de seneste kommuneplaner åbnet forsigtigt op for andre tagboligtyper end de helt traditionelle, det har endnu ikke bredt sig til de lokalplaner og den sagsbehandling, der sætter rammerne for de konkrete projekter.
- Med vedtagelsen af rammerne for de nye retningslinjer og kommunens invitation til at drøfte udformningen af de nye retningslinjer – vurderer, at vi er inde i en positiv udvikling. Vi ser frem til at se de endelige retningslinjer og til, hvordan de vil blive forvaltet, inden vi kan sige, at vores ønsker er gået helt eller delvist i opfyldelse, slutter Graves Simonsen.
København har unik mulighed
- Hvis kommunen er interesseret i at udnytte potentialet for nye tagboliger, skal potentielle
bygherrer ikke mødes med skepsis og restriktioner, men med invitation til dialog med dem og
deres rådgivere om, hvordan byens nye tage kan udformes, så man både får gode boliger og god arkitektur. København har med sine fine ældre etageejendomme en unik mulighed for også at vise omverdenen, at vi igennem innovativ udvikling af disse bygninger og karreer kan kombinere stærke kulturarvsværdier med godt indeklima, ambitiøse miljø- og energihensyn og attraktive boliger og bymiljøer for fremtidens borgere, mener de organisationer, der står bag henvendelsen til kommunen.
FAKTA
Følgende organisationer står bag henvendelsen til Københavns Kommune:
Dansk Byggeri
Bygherreforeningen
Akademisk Arkitektforening
Det Økologiske Råd
Drost Fonden
