Bureaukratiske regler for voksenlærlingeFoto: Dansk BYggeri

Bureaukratiske regler for voksenlærlinge

Lærlinge over 25 år med en kompetencegivende uddannelse kan ikke få udbetalt voksenlærlingeløn på samme vilkår som deres jævnaldrende studerende uden en kompetencegivende uddannelse

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Lotte Rod, der er folketingsmedlem for Det Radikale Venstre undrer sig over, at lærlinge over 25 år med en kompetencegivende uddannelse ikke kan få udbetalt voksenlærlingeløn på samme vilkår som deres jævnaldrende studerende uden en kompetencegivende uddannelse.

Hun peger på, at regeringens har en ambition om at uddanne flere faglærte.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen henviser i et svar til, at tilskudsmulighederne i voksenlærlingeordningen er forskellige afhængig af forudgående uddannelse og ledighed:

- Det skyldes helt overordnet, at forligspartierne bag beskæftigelsesreformen, herunder også Radikale Venstre, har ønsket at målrette ordningen dels mod dem, der har størst behov for uddannelse, det vikl sige de ufaglærte. Og dels mod de målgrupper, hvor ordningen har en positiv beskæftigelses- eller indkomsteffekt, oplyser ministeren.

Positive effekter
Deloitte har udarbejdet en analyse af ordningen, der peger på, at der i gennemsnit både er positive beskæftigelseseffekter og positive indkomsteffekter for ledige ved en voksenelevuddannelse med voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren.

Analysen peger tilsvarende på, at der i gennemsnit er negative beskæftigelseseffekter
for beskæftigede, herunder både ufaglærte og faglærte:

- For ufaglærte beskæftigede er indkomsteffekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til faglært, fortsætter Troels Lund Poulsen.

Flere får mulighed for at blive faglærte
En voksenlærling får løn under uddannelsesforløbet, og lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Elevens forudgående ledighed og uddannelsesniveau har betydning for, om og i hvilket omfang arbejdsgiveren kan få et voksenlærlingetilskud til lønnen.

Voksenlærlingeordningen indebærer, at jobcentrene efter nærmere bestemmelser kan give et tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, der er fyldt 25 år.

Timetilskuddet udbetales til arbejdsgiveren - når betingelserne er opfyldte - i de perioder, hvor voksenlærlingen er i praktik hos arbejdsgiveren.

Ordningen skal fremme, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og at flere personer får mulighed for at blive faglærte.

FAKTA
For ufaglærte ledige med mere end to måneders forudgående ledighed gælder, at virksomheden kan få et tilskud på 40 kroner i timen i hele uddannelsesperioden, mens tilskuddet udgør 30 kroner i timen for ufaglærte med mindre end to måneders ledighed.

For ufaglærte, der kommer fra beskæftigelse, udgør tilskuddet også 30 kroner i timen, men tilskudsperioden er afgrænset til to år af uddannelsesperioden og betinget af, at uddannelsen fremgår af en landsdækkende positivliste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

For faglærte gælder, at timetilskuddet på 40 kroner kan hjemtages, hvis vokseneleven har mere end seks måneders forudgående ledighed eller har en forældet uddannelse, mens der ikke kan udbetales tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med faglærte, der har mindre end seks måneders ledighed, eller allerede er i beskæftigelse.

3/4 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger