Byggeforhandlinger brudt sammenByggeriet venter på overenskomst. Nu kan det hele ende i konflikt, hvis ikke forligsmanden får parterne til at enes

Byggeforhandlinger brudt sammen

Nu er forligsmanden inde i billedet og har foreløbig udsat en konflikt i 14 dage

Samfund

Af Dan Bjerring

Mens overenskomstforhandlingerne på store dele af det private arbejdsmarked er overstået, så halter det fortsat i byggeriet, hvor flere fagforbund og arbejdsgiverne søndag aften ikke var nået til enighed og derfor mødes i forligsinstitutionen.


Overenskomsten udløb ved månedsskiftet, og forligsmanden har foreløbig udsat en konflikt i 14 dage.

De pågældende forbund er blandt andre 3F's Byggegruppe, Malerforbundet, Blik- & Rør og Dansk El-Forbund.

Det store stridspunkt mellem 3F’s Byggegruppe og Dansk Byggerier ikke uventet fagbevægelsens krav om langt højere mindste lønninger for at bekæmpe social dumping.

Udenlandske løntrykkere
Det er ingen hemmelighed i byggebranchen, at de fleste udenlandske bygningsarbejdere kun får mindstelønnen, og dermed bidrager de til at trykke lønnen for deres danske kolleger, mens deres arbejdsgivere opnår højere avance og dermed overskud.

Allerede inden Østeuropas indtræden i EU blev der advaret mod den situation, men dengang var både fagbevægelse og arbejdsgivere enige om, at det kunne den danske model sagtens løse via Arbejdsretten og eventuelle kampskridt fra fagbevægelsens side.

Mod det taler arbejdsgiverne om, at højere løn i bunden vil have en afsmittende effekt på de øvrige lønninger i byggebranchen, der altså så skulle blive endnu højere.

Formanden for 3F’s Byggegruppe, der repræsenterer cirka 60.000 medlemmer, Claus Von Elling, siger til Fagbladet der er indkaldt til nye forhandlinger i dag onsdag klokken 16.30,


4/3 2020