Byggeri af biomasseværk skudt i gangDet nye kraftvarmeværk får en varmekapacitet på 25 MW og 4,2 MW el og vil årligt spare miljøet for mere end 55.000 tons CO2.

Byggeri af biomasseværk skudt i gang

Byggeriet af et af Nordeuropas største biomassefyrede kraftvarmeværker er skudt i gang i Hillerød – Det skal sætte standarden for fremtidens kraftvarmeværker og give kunderne billig og miljørigtig energi

Byggeriet af et af Nordeuropas største biomassefyrede kraftvarmeværker er skudt i gang i Hillerød – et ambitiøst projekt, der vil være med til at sætte standarden for fremtidens kraftvarmeværker og give kunderne billig og miljørigtig energi.

Dansk Halbyggeri A/S indgår i et internationalt samarbejde med Østrigske Polytechnik Luft- und Feuerungstechnik GmbH om opførelsen af det nye anlæg. Dermed bliver Hillerød Kraftvarmeværk en international byggeplads med leverancer fra hele Europa.

Koster 200 millioner kroner
Det nye kraftvarmeværk i Hillerød tiltrækker stor opmærksomhed, da el-produktionen sker på basis af den i Danmark ret ukendte ”ORC-teknologi” (Organic Rankine Cycle). Værket repræsenterer international teknologi, som nu for alvor kommer til Danmark. 

Det nye kraftvarmeværk får en varmekapacitet på 25 MW og 4,2 MW el. Dansk Halbyggeri A/S indgår i et internationalt samarbejde med Polytechnik GmbH, en af verdens førende aktører af forbrændingsløsninger, om løsningen af opgaven:

- Hillerød Kraftvarmeværk er et banebrydende projekt. Det er stort, komplekst og et internationalt byggeri med ukonventionelle løsninger og er i kraft af sin størrelse et omfattende varmeværk, der vil sætte nye standarder i Danmark, lyder det fra Dansk Halbyggeri A/S. Værket kommer til at koste godt 200 millioner kroner.

Er gået i gang
Dansk Halbyggeri A/S er allerede gået i gang med opførelsen af bygningsanlægget, som overordnet set består af fire hovedelementer – to turbinehaller, kedelhal, flislager og en tre etagers administrationsbygning. Dertil kommer nogle mindre bygninger og hele anlægget omkring det nye værk med støjvolde, terræn- og kørearealer.

Værket vil årligt spare miljøet for mere end 55.000 tons CO2. Dansk Halbyggeri A/S har stået for opførelsen af flere varmeværker, men Hillerød kraftvarmeværk er med sin størrelse det mest omfattende af sin art. Varmeproduktionen forventes påbegyndt i slutningen af 2016.

-jhn

Fakta
Hillerød Forsyning er bygherre, Østrigske Polytechnik GmbH er turnkey-leverandør på projektet og Dansk Halbyggeri A/S leverer det samlede bygningsanlæg i totalentreprise.

20/1 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes