BYGGERI: Danmarks første OPP-plejecenter
Vonsildhave Kvarterets 60 plejeboliger når et højt niveau af funktionalitet og hjemlig atmosfære, og det skyldes bl.a., at anlægs- og driftsfase er sammentænkt fra starten
Som det første af sin art i Danmark er plejecentret i Vonsild ved Kolding opført som et offentligt-privat-partnerskab (OPP). Resultatet efterlader et godt indtryk og høje forventninger til fremtidens flere OPP-projekter ved omhyggeligt at omforme institutionen til et hjem.Foruden de 60 boliger rummer plejecentret en café med udsigt mod Seest Mølleå og en wellness-afdeling med spa, og begge faciliteter er åbne for lokalområdets borgere. Det tidligere, utidssvarende og nu nedrevne plejehjem fungerede som en lukket institution, mens Vonsildhave Kvarteret i bredt omfang er et lokalt mødested, som falder ind i miljøet og dermed skaber mere liv end andre traditionelle plejecentre.
Du kan læse meget mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri.
-kj