Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Byggeriet bør satse på verdenskendt messeMipim 2019 i Cannes. Foto: S. d'Halloy / Image &Co.

Byggeriet bør satse på verdenskendt messe

Ifølge Byggesocietetet er det afgørende, at den samlede byggebranche prioriterer Mipim-messen, hvis Danmark fortsat skal konkurrere med resten af Europa om udenlandske investorer

Del artiklen på

I sidste uge løb verdens største bygge- og ejendomsmesse for 30. gang af stablen i Cannes. For de mere end 26.000 besøgende bød Mipim på fire dage spækket med networking og udstillinger, oplæg og konferencer samt en hyldest til verdens mest banebrydende arkitektur.   

Igen i år var den landsdækkende interesse- og netværksorganisation Byggesocietetet repræsenteret i den sydfranske by fra d. 12.-15. marts. Her faciliterede organisationen for anden gang standen for Greater Copenhagen - et erhvervspolitisk samarbejde, der forener regionerne Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden samt de tilhørende 85 kommuner i en fælles indsats for bl.a. bæredygtig vækst, beskæftigelse og livskvalitet.

Spørger man Landsformand i Byggesocietetet, Tony Christrup, er der ingen tvivl om, hvad der har været ambitionen med de mange kræfter, som Byggesocietetet har lagt i at realisere Mipim i år:

- Målet er klart. Vi vil tiltrække udenlandske investorer - ikke bare til hovedstaden, men til hele landet. Og selvom vi oplever en stor interesse for København, så er vi i benhård konkurrence med mange andre europæiske storbyer, der sætter alle sejl til for at tiltrække opmærksomhed og på længere sigt kapital. Vi skal med andre ord stå rigtig tidligt op, hvis København skal fremstå ligeså attraktiv som eks. Stockholm, der lige nu brander sig som Skandinaviens hovedstad.

Finansiering en udfordring
Selvom Byggesocietetet kan se tilbage på et udbytterigt engagement ifm. de forgangne års messer, ser Tony Christrup dog ingen grund til at hvile på de sydfranske laurbær. Han slår derfor til lyd for dybere rygstød og bredere anerkendelse af den indsats, som Greater Copenhagen og Byggesocietetet netop nu er bannerfører for:

- Vores største udfordring ifm. årets Mipim-besøg har ubetinget været finansieringen. Vi har bogstavelig talt måttet stemme dørklokker for skaffe den nødvendige finansiering i år, og gudskelov lykkedes det med branchens opbakning. Men vi ved ikke, hvad udsigterne bliver for Greater Copenhagen og dermed den samlede danske bygge- og ejendomsbranches fremtidige repræsentation på messen.

Alle kræfter lægges i
Dette ærgrer formanden, fordi messen er den største af sin art og tiltrækker investorer fra hele verden, som valfarter dertil for at opsøge nye partnerskaber og forretningsmuligheder. Netop derfor vil Byggesocietetet da også tage handsken op ifm. afviklingen af Mipim 2020.

Tony Christrup hilser det samtidig velkomment, at aktører fra de øvrige kommuner og regioner i stigende grad byder ind og tager medejerskab ift. positioneringen af standen. For selvom hovedstaden er det store trækplaster i Cannes i disse dage, så fører Greater Copenhagen en vigtig sag for hele Danmark, og det kalder på fælles ansvarstagen:

- Som en vigtig vækstkatalysator er det afgørende, at Mipim ikke nedprioriteres. Og det begynder unægteligt med opbakningen til vores tilstedeværelse hernede - mentalt såvel som finansielt. Derfor lægger vi alle kræfter ind på at gøre den danske tilstedeværelse på Mipim til et velfungerende samlingspunkt for den samlede danske branche - ikke kun i relation til København, men også resten af Danmark, pointerer han.

Netværk med branchens frontløbere
Selvom Byggesocietetets engagement i Mipim kan betragtes som et langt sejt træk, har Tony Christrup dog haft store forventninger til begivenheden, hvor Greater Copenhagen var omdrejningspunkt for en lang række netværksaktiviteter. Samtidig har han tydeligt mærket den store opbakning blandt de mange deltagere, der har valfartet til Cannes:

- Mipim er en enestående mulighed for at tage pulsen på den internationale byggeri- og ejendomsscene. Her kan du for alvor videndele og netværke med samtlige frontløbere i branchen - danske såvel som udenlandske. Derfor glæder vi os til at høste frugterne af vores ihærdige messeindsats, hvor alle dage har været spækket med stor interesse og solidt fremmøde - ikke mindst fra de mange danskere, der har lagt vejen forbi vores stand eller lejlighed, siger han.

-kj

Læs mere om Byggeri

19/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder