Aktuelle nyheder - Byggeri

Byggevirksomhed investerer i innovativ robotteknologiScandi Bygs robotanlæg, der kan producere forskellige specialkonstruerede løsninger til modulbyggeri uden arkitektoniske begrænsninger, er foreløbigt det eneste af sin slags i Danmark.

Byggevirksomhed investerer i innovativ robotteknologi

Scandi Byg har udviklet og implementeret et helt nyt robotanlæg, der skal være med til at afhjælpe fremtidens udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i byggebranchen

Del artiklen på

I år 2025 vil vi ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd komme til at mangle hele 70.000 håndværkere og andre faglærte i Danmark, og kvalificeret arbejdskraft kan derfor risikere at blive en mangelvare i fremtidens byggebranche. Men med en stor investering i et nyt robotanlæg går byggevirksomheden Scandi Byg, som producerer industrielt fremstillet modulbyggeri, nu forrest i implementeringen af fremtidens teknologi.

Det nye robotanlæg er udviklet med henblik på at fremstille elementer til gulve, vægge og lofter, som herefter sammensættes til færdige moduler til eksempelvis bolig, erhverv eller institutioner. Med anlægget kan elementerne fremstilles endnu mere effektivt i en høj og ensartet kvalitet uden behov for menneskelig indblanding.

Det innovative ved robotanlægget er samtidig, at det har en markant højere grad af fleksibilitet end traditionelle anlæg. Det er nemlig muligt at producere individuelle og unikke løsninger ud fra arkitekttegninger, og anlægget begrænser sig således ikke til eksempelvis ti standardelementer, men kan i stedet fremstille specialtilpassede elementer, som er fuldstændig skræddersyede til det enkelte projekt.

- Det har ikke været uden omkostninger at gå forrest og udvikle en unik løsning som denne, og det har også taget lang tid at nå hertil, men vi har ikke villet gå på kompromis med vores høje ambitioner om at bevare fleksibiliteten. Det har været helt afgørende for os, at robotanlægget ikke bare kan fremstille standard byggeri, men i stedet kan producere forskellige specialkonstruerede løsninger ud fra vores tegninger uden nogen arkitektoniske begrænsninger, forklarer udviklingschef Mads Skalborg Simonsen, som har været projektleder på projektet.

Et stort, uforløst potentiale
Adm. direktør for Scandi Byg, Thomas Raunsbæk, ser store muligheder i forhold til at løse nogle af branchens udfordringer:

- Vi ser et stort, uforløst potentiale i teknologisk udvikling og nytænkning i byggebranchen, og her er der særligt mange muligheder for effektivisering igennem industrialisering. I en tid med fokus på kvalitet, økonomi og bæredygtighed har vi brug for helt nye standarder samt innovative og effektive byggemetoder, som kan supplere vores dygtige medarbejdere bedst muligt og sikre en fortsat høj kvalitet i årene, hvor arbejdskraften i stigende grad bliver begrænset. Og her kan den nye robotteknologi gøre en stor forskel, siger Thomas Raunsbæk og forsætter:

- I Scandi Byg er det således vores vision at sætte standarden for fremtidens byggeri med en innovativ og bæredygtig byggeproces. Som dansk markedsleder har vi et ansvar for at påtage os førerrollen i forhold til at udvikle og udbrede industrielt fremstillet modulbyggeri, og med robotanlægget bryder vi nu med de traditionelle måder at tænke og arbejde på.

Artiklen fortsætter under billedet...
Selvom anlægget produktionsmæssigt vil tage 12-15 medarbejderes arbejde, vil adm. direktør Thomas Raunsbæk ikke få behov for færre medarbejdere. Med anlægget forventer han at kunne tage endnu flere opgaver ind.

Menneskeligt håndværk og roboteffektivitet
Robotanlægget skal være med til at imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at overtage nogle af de mere monotone og nedslidende opgaver i byggeprocessen som eksempelvis tunge løft og ensformige bevægelser, der ikke kræver håndværksmæssige kompetencer. På den måde er det et godt supplement til virksomhedens medarbejdere, som nu i stedet kan fokusere på andre mere krævende opgaver.

Anlægget har samtidig den fordel, at det kan producere det samme stykke arbejde, som det vil tage fire til fem mand at producere på tilsvarende tid, og det kan arbejde i alle døgnets timer. Besparelsen vil således i sidste ende svare til 12-15 medarbejdere, hvilket frigiver tid og kompetencer til andre opgaver, og i den forbindelse understreger Thomas Raunsbæk, at der med teknologien ikke kommer til at være mindre behov for medarbejderne – tværtimod:

- Med robotanlægget får vi stadig brug for mange kompetente og specialiserede medarbejdere, da vi med anlægget forventer at kunne tage endnu flere opgaver ind, hvilket kræver flere medarbejdere i den anden ende, der er klar til at arbejde videre med modulerne og stille dem op ude på byggepladsen. Derudover vil vi fortsat have fokus på den høje håndværksmæssige kvalitet, som kun fagfolk kan levere, mens vi får behov for flere medarbejdere med kompetencer inden for digitalisering og robotteknologi, som kan sikre, at robotten kører, som den skal, slutter han.

-los



Læs mere om Byggeri

29/4 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.