Byggevirksomhed sender Sportsefterskole til VM i SerbienByggevirksomheden Skou Gruppen gør med et sponsorat på 150.000 kroner Sportsefterskolen Sjælsølunds VM-drømme til virkelighed..

Byggevirksomhed sender Sportsefterskole til VM i Serbien

Med 150.000 kroner i sponsorat, sikrer byggevirksomheden Skou Gruppen, at Sportsefterskolen Sjælsølunds fodbolddrenge kan drage til VM i Serbien med alle udgifter dækket

Der var stor jubel, da fodbolddrengene fra Sportsefterskolen Sjælsølund i november løb med sejren i Danmark og kvalificerede sig til at repræsentere de rød-hvide farver i Serbien ved ISF-Cup, som er verdensmesterskabet for fodboldakademier og idrætsefterskoler.

Samtidig gav den nyvundne titel forstander Jens Nissen en del hovedbrud:

- Det var kæmpe stort for drengene og vores skole at vinde, men på samme tid var det en økonomisk udfordring, fordi vi ikke har penge til sådan en tur i vores årlige budget. Det er en stor udgift at sende 18 drenge og tre lærere til Serbien i ni dage. Det skulle ikke gå ud over de andre elever, som ikke får den oplevelse, og egenbetaling var også et dilemma. Drengenes familier har i forvejen betalt for et efterskoleophold, så det er langt fra alle, der ville have råd til sådan en ekstraudgift, siger han.

I spiller - Vi betaler
Men Jens Nissen slap for yderligere hovedbrud, da han pludselig blev kontaktet af Skou Gruppen:

- Jeg tabte både næse og mund, da Skou Gruppen fortalte os, at de gerne ville sponsere vores VM-tur. Det er helt fantastisk, og jeg er ufattelig glad. Nu kan drengene komme af sted og få den oplevelse for livet, som de fortjener.

Sponsoratet kom i den grad også bag på 16-årige Storm Hollensted, der nu skal med til VM som central midtbanespiller:

- Mine forældre bruger meget tid og mange penge på al min fodbold, så der var ikke meget mere at give af. Det var den største lettelse, da Jens fortalte, at han havde fundet en sponsor, der kunne dække hele turen. Jeg er mega taknemmelig for Skou Gruppens sponsorat. 150.000 kroner er virkelig mange penge – det er fuldstændig sindssygt på den gode måde, siger han.

- Udover kampene glæder jeg mig til det sociale ved at tage af sted sammen til sådan en stor oplevelse, fordi vi har et rigtig godt sammenhold, lyder det fra spilleren Andreas tv. sammen med Felix og Storm.

Hård træning, mod og sammenhold
Der venter 23 andre landshold, når de 18 spillere og efterskolens trænere den 6.-14. april rejser til Beograd i Serbien for at spille finaleturneringen i ISF-Cup (International Schoolsport Federation). I turneringen kan Sportsefterskolen Sjælsølunds 16-17-årige fodbolddrenge risikere at møde modstandere på 18 år. Det kan gå hen at få stor betydning.

- Vi arbejder på at komme i endnu bedre form og tænker over, hvad vi spiser, fordi der er ældre hold med. Vi går virkelig til den, når vi træner, så vi ikke bliver slået på fysikken, forklarer 16-årige Andreas Fabricius, der er midterforsvarer, og tilføjer:

- Udover kampene glæder jeg mig til det sociale ved at tage af sted sammen til sådan en stor oplevelse, fordi vi har et rigtig godt sammenhold.

Vi glæder os til at heppe
Martin Skou Heidmann, der er adm. direktør i Hørsholm-byggevirksomheden Skou Gruppen, glæder sig over at kunne være med til at indfri drengenes drømme:

- Det er en sand fornøjelse at se, hvor meget det betyder for drengene at spille fodbold og at få denne unikke oplevelse sammen. Vi glæder os til at heppe på dem på sidelinjen og ved, at de har viljen til at gå hele vejen.

-jhn

7/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger