Danmarks største havvindpark på pladsOversigt over Danmarks største havvindmølleparker.

Danmarks største havvindpark på plads

Nordsøen bliver det kommende hjem for en af verdens største havvindparker, der kan levere strøm til 800.000 husstande

Forligskredsen bag Energiaftalen har besluttet, at Danmarks største havvindpark skal ligge i Nordsøen. Den kommende kæmpepark, som navngives Thor, bliver udbudt i 2019, skal levere strøm til 800.000 husstande og vil skabe over 8000 jobs i anlægsfasen.

- I dag tager vi et syvmileskridt på Danmarks vej mod klimaneutralitet. Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og tilføjer:

- Havvind er en dansk specialitet, og Nordsøen er godt på vej til at blive et Silicon Valley for havvind, hvilket kun bliver understreget i dag.

Mest grøn energi for pengene
Placeringen i Nordsøen blev valgt i tæt konkurrence med en placering ved Kriegers Flak i Østersøen. I sidste ende blev Nordsøen valgt, fordi placeringen 20 km ude på vandet giver danskerne mest grøn energi for pengene.

I løbet af januar har energi-, forsynings- og klimaministeren holdt møder med borgmestre fra ni henholdsvis vestjyske og østsjællandske kommuner om placeringen af havvindparken, og overordnet set er den lokale opbakning til havvind - både i Øst- og Vestdanmark - god:

- Jeg er glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind. Vi har holdt kommunernes ønsker op mod vores forpligtigelse til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, og jeg synes, at placeringen i Nordsøen rammer en god balance, siger Lars Chr. Lilleholt.

-kj

1/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger