Dansk Byggeri klar med bæredygtig politikGenrefoto. Foto: Dansk Byggeri/Simon Ladefoged.

Dansk Byggeri klar med bæredygtig politik

Dansk Byggeri fremlægger nu en politik for bæredygtighed, der ser samlet på både energi, affald, klimatilpasning og bæredygtigt byggeri

Hvis bæredygtighed for alvor skal gøre verden til et bedre sted at leve, er det nødvendigt at se den som en helhed. Det mener man i Dansk Byggeri, der er klar med 19 forslag, som går i dybden med de områder, hvor bygge- og anlægsbranchen kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Det er eksempelvis en samlet national affaldsplan, en fælles landsdækkende råstofplan for Danmark, indførelse af den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, en statslig klima- og kystfond og krav om bæredygtighed i offentlige udbud.

- Bæredygtighed er højt oppe på dagsordenen hos både politikere, vælgerne og i virksomhederne. Og det kan jo betyde mange ting. Det kan være, at borgere og virksomheder sorterer deres affald, at man energiforbedrer sin bolig, at man genbruger frem for at købe nyt osv. Men hvis det samlede miljøaftryk skal batte noget, skal der indsats og investeringer til på mange områder, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Rigtige krav og rigtige rammer
En af de centrale pointer er, at den megen fokus på vedvarende energi risikerer at skygge for, at der er behov for en indsats andre steder - eksempelvis initiativer, der skal sikre at vi bruger energien mere effektivt. Efterspørgslen efter vedvarende energi vokser eksplosivt, når energikilder som olie, kul og atomkraft bliver udfaset i Europa - og når vi skal genanvende mere affald i stedet for bare at brænde det af i varmeværkerne. Det vil alt sammen gøre det helt nødvendigt at energieffektivisere og dermed mindske behovet for energi.

- Det stiller krav til både affaldshåndteringen, energisektoren og produktionen af for eksempel byggematerialer. Og det gør det nødvendigt at tænke produktion og forbrug af materialer og energi sammen. Her er der store potentialer for at gøre det bedre gennem nye samarbejder og måder at stille krav på. Politikernes bidrag skal være at stille de rigtige krav og skabe de rigtige rammer, siger Michael H. Nielsen.

Et valg for fremtiden
Dansk Byggeris forslag handler bl.a. om at sikre, at kommunerne landet over sorterer affald på den samme måde, at forsyningen med råstoffer og krav til materialer tilrettelægges, så man fremmer genanvendelse, at reducere energiforbruget i bygningerne, at staten og kommunerne ser på totaløkonomi og bæredygtighed frem for kun laveste pris her og nu, når de bygger osv.

- Med de investeringer, man foretager nu, træffer man valg mange år ud i fremtiden. Øget bæredygtighed er ikke en gratis omgang - der er behov for flere penge. Derfor er det vigtigt, at man tænker 360 grader rundt, for affaldshåndtering, udledninger fra kraftværkerne og mulighederne for genbrug hænger uløseligt sammen. Men love og regler passer ikke godt nok sammen. Det vil vi gerne hjælpe med, at de kommer til. Derfor fremlægger vi en politik med 19 konkrete forslag på alle områder, siger Michael H. Nielsen.

-kj

13/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”