Dansk Byggeri: Vedvarende energi fjerner ikke behov for energirenoveringer
Energisektoren er meget dygtig til at skifte fra kul til vedvarende energi, og det lyder nærmest som om, at energien både er blevet ”grøn og gratis”- men det holder ikke i virkelighedens verden
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Når man læser om de mange investeringer i grøn energi og fremtiden for strøm fra vedvarende energikilder, kunne mange nok fristes til at tro, at ”den hellige grav er velforvaret”.
Bare der produceres nok vedvarende energi, kan vi bare bruge løs af eksempelvis elektriciteten.
Men i Dansk Byggeris ”Energianalyse 2019”, der i dag offentliggøres ved en konference på Christiansborg, peges der på, at samtidig med at vi producerer mere grøn energi, vil behovet også stige, og derfor kommer det danske samfund ikke uden om en grøn omstilling, som blandt andet omhandler energirenoveringer af bygningsmassen.
Mindre til energibesparelser
Det er altså ikke nok i fremtiden at skifte lyspærer ud med energivenlige alternativer, at købe energivenlige køleskabe, at slukke for pc’en, og køre mindre i bil, hvis målsætningen om
et CO2-neutralt samfund skal kunne nås i 2050.
Politikerne har set fra byggesektorens side ikke interesseret sig væsentligt for energirenovering af bygningsmassen. Af regeringens udkast til den nye energiaftale fremgik det, at indsatsen for energibesparelser i bygninger skulle afskaffes.
Det skete dog ikke i den endelige energiaftale, men indsatsen for energibesparelser blev beskåret med over 65 procent til blot ½ milliard kroner årligt. Samtidig blev Elsparefonden nedlagt ligesom Center for Energibesparelser.
Større energiforbrug i fremtiden
Ifølge Dansk Byggeris Energianalyse er lidt mere end 65 procent af bygningsarealet opført før 1980, og dermed før der for alvor blev sat energikrav i BR79. Især i bygninger til helårsbeboelse, der udgør cirka 40 procent af bygningsmassen, vil der være store potentialer for energibesparelser. er det endelige energiforbrug fordelt på sektorer vokset med 5,4 procent.
Energiforbruget fra 1990 til 2017 er i husholdningerne vokset med 4,8 procent, mens forbruget i transport er vokset med 28,2 procent.
I 2018 udgjorde den samlede danske bygningsmasse cirka 742 millioner kubikmeter, og da bygninger har en lang levetid, forventes det, at de eksisterende bygninger også vil udgøre en stor del af det samlede bygningsareal i 2050.
Næsten samme bygningsmasse til 2050
Direktør Michael H. Nielsen påpeger over for BygTek på, at i takt med at bygningskomponenterne bliver mere og mere nedslidte, vil der være behov for, at størstedelen af den eksisterende bygningsmasse skal renoveres frem mod 2050.
Otte procent af husejerne vurderer, at deres boligs energimæssige tilstand er dårlig. Men hele 34 procent af boligerne har energimærke E eller værre. De er altså i en dårlig energimæssig stand.
- Det indikerer, at en række boligejere tror deres bolig er i en bedre energimæssig stand, end den er, siger Michael H. Nielsen.
Den samlede professionelle bygningsreparation og hovedreparation udgjorde i alt 83,8 milliarder kroner i 2018. Det er en stigning på cirka 2 milliarder kroner set i forhold til 2017.
Af de 83,8 milliarder kroner estimeres knap 29 milliarder kroner at være energirenovering i 2018.
Billigste grønne omstilling er energibesparelser
Michael H. Nielsen har i årevis peget på, at den billigste måde at skabe grøn omstilling er den energi, der spares, og at det ikke mindst indbefatter energirenoveringer af bygningerne, der står for 40 procent af det samlede danske energiforbrug:
- Der er et kæmpe potentiale i bygningerne både i forhold til at reducere energiforbruget og til at mindske udledningen af klimagasser. Energisektoren er meget dygtig til at skifte fra kul til vedvarende energi, og det lyder nærmest som om, at energien både er blevet ”grøn og gratis”. Men vi ser en fremtid, hvor meget af vort energiforbrug skal komme fra vedvarende energi. Det gælder for både bygninger og transport, siger Dansk Byggeris direktør videre.
Vedvarende energi skal også eksporteres
Han noterer blandt andet også, at en stor del af den energi, der skal produceres eksempelvis fra havvindmølleparkerne, også vil skulle eksporteres til andre lande på det europæiske marked, og dermed at det ikke alene er Danmark, der kan trække på energien:
- Derfor skal der skabes bedre incitamenter for energirenoveringer i bygningsmassen, ikke mindst hos de private boligejere. Varmeforbruget pr. kvadratmeter er siden 2012 steget i Danmark. Vi bruger altså mere energi end tidligere, siger Michael H. Nielsen, der endnu en gang efterlyser bedre incitamenter for, at boligejerne laver energirenoveringer.
Hør hele interviewet med Michael H. Nielsen på nedenstående link
