Danske Byggecentre glæder sig over sommerpakke- Jeg håber, at danskerne vil bruge pengene på at forbedre deres hus eller lejlighed, så vi kan sikre beskæftigelsen i branchen og samtidig forbedre kvaliteten af deres boliger, siger Palle Thomsen.

Danske Byggecentre glæder sig over sommerpakke

Folketingets sommerpakke, der frigiver penge til forbrug vækker glæde i Danske Byggecentre, der håber nogle af pengene vil blive brugt i byggemarkederne og ad den vej sikre beskæftigelsen i branchen

Samfund - Erhverv

Et bredt folketing natten til mandag en fornuftig aftale, der kan hjælpe dansk økonomi igennem de næste par måneder. Aftalen der har fået meget opmærksomhed, for at udbetale tre ud af fem ugers optjent feriepenge, vil også afsætte 10 milliarder kroner til en statslig fond, som skal hjælpe danske eksportvirksomheder gennem krisen.

Danske Byggecentre støtter op om aftalen, og glæder sig over udsigten til, at der sættes gang i danskernes forbrug, og at folketinget aktivt styrker danske eksportvirksomheder, der er så afgørende for den danske økonomi og beskæftigelse.

- Jeg synes, det er fornuftigt, at regeringen nu udbetaler dele af danskernes indefrosne feriepenge, så forbruget stiger i vejret, og økonomien holdes i gang. Jeg håber selvsagt, at danskerne vil bruge pengene på at forbedre deres hus eller lejlighed, så vi kan sikre beskæftigelsen i branchen og samtidig forbedre kvaliteten af den danske boligmasse, siger adm. direktør Palle Thomsen.

Forhøjet håndværkerfradrag er også oplagt
Han fremføjer samtidig et forslag, der på flere felter vil styrke dansk økonomi og beskæftigelse og sætte skub i den grønne omstilling.

- Jeg anerkender desuden, at folketinget vil gå længere end dette, og jeg vil i den forbindelse slå et slag for at højne håndværkerfradraget. Som vi ved, vil sætte gang i beskæftigelsen og samtidig fremskynde den grønne omstilling, udtaler adm. direktør Palle Thomsen.

-jhn

 

16/6 2020