Debat: Byggeriet bestod vanskelig udfordring
Både fra arbejdsgivernes og fra lønmodtagernes side har der været stor ansvarlighed og forståelse for den situation, som byggeriet og resten af samfundet står overfor i forbindelse med krigen i Ukraine, mener journalist på BygTek, Dan Bjerring
Af Dan Bjerring
Det vil være synd at påstå, at der på forhånd herskede den store optimisme til overenskomstforhandlingerne på byggeriets område. Forventningerne var vel nærmest 90 % risiko for konflikt.
Dels var kravene om kompensation for inflationen og de øvrige ekstra udgifter, som de ansatte på byggeriets område har oplevet, tårnhøje, og dels var der også stor spænding om, hvorvidt Dansk Industri kunne magte forhandlinger på byggeriets område for første gang efter at have opslugt Dansk Byggeri.
Men set i bagklogskabens klare lys, kan det konstateres, at byggeriet har bestået den store udfordring. Både fra arbejdsgivernes og fra lønmodtagernes side har der været stor ansvarlighed og forståelse for den situation, som ikke bare byggeriet, men hele det danske samfund, står overfor i forbindelse med krigen i Ukraine.
Nu bliver det så spændende at se, i hvor høj grad det lykkes håndværkerne ude i de enkelte virksomheder at hente større lønstigninger ved de lokale forhandlinger.
Lønstigningerne smitter af på priserne, og i sidste ende er der jo kun et sted at sende regningen for lønstigningerne, og det er til kunderne.
Og sandt at sige, så er der næppe håndværkere i den danske byggesektor, som de seneste år har gået til en ‘sulteløn’. Den voldsomme bygge- og anlægsaktivitet har skabt så stor efterspørgsel på faglærte, at lønningerne er fulgt efter.
Det kaldes 'markedskræfterne'.
På den anden side er risikoen for overophedning på byggeområdet aftagende. Ikke mindst det offentlige har sat tempoet på bygge- og anlæg meget ned, og med mindre aktivitet falder også lønpresset. Danske byggearbejdere foretrækker trods alt fortsat jobfest frem for lønfest.
De forhandlinger, der er afsluttet mellem Dansk Industri og 3F, har først og fremmest betydning for de laveste lønninger, og her er det lykkedes i praksis at hæve mindstelønnen med et betragteligt beløb i form af det såkaldte ‘boligtillæg’.
Det har først og fremmest udenlandsk arbejdskraft glæde af, og dermed bliver det vanskeligere at lave social dumping i fremtiden.
Der er fortsat brug for dygtige danske håndværkere. De mange byggeskandaler på ikke mindst supersygehusene er skræmmende, og det vidner om en arbejdskraft, der ikke i den grad er kvalificeret, som det er tilfældet for den faglærte danske arbejdskraft.
