Der er brug for kvinder på byggepladsen
Et nyt Byggeriets Kvinderåd skal få flere kvinder til at tage en uddannelse som tømrer, murer, struktør mv. Og det er der behov for i opgangstiderne som nu
Årets første tre måneder bød på den højeste beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i ni år, og ifølge Dansk Byggeri vil der komme til at mangle 17.000 med en byggefaglig uddannelse i 2027. Længe har man forsøgt at skaffe flere hænder hos de unge, og sidste år blev der oprettet 15 % flere praktikpladser i virksomhederne. Nu er fokus rettet mod kvinderne, som kun udgør ni procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen, og sådan har det været de sidste 20 år.
- Stadig flere bygge- og anlægsvirksomheder har fået sværere ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for. Og vi går glip af en masse talenter, hvis vi kun leder i den ene halvdel af befolkningen - nemlig blandt mændene, siger Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.
For at vende udviklingen og trække flere kvinder til håndværket er der etableret et nyt Byggeriets Kvinderåd under Dansk Byggeri og med Lars Storr-Hansen som formand. Rådet, der blandt andre tæller instruktøren Hella Joof, tidligere undervisningsminister Christine Antorini og en række ledende erhvervsfolk fra bygge- og anlægsvirksomhederne, skal komme med nye ideer og finde nye veje til at få flere kvinder til at tage en uddannelse som tømrer, murer, struktør mv. og samtidig få de kvinder, der er i branchen, til at blive.
- Alle de gode viljer og ord, vi har hørt i årevis, har desværre ikke fået udviklingen til at vende. Der er brug for helt nye skæve forslag til, hvordan man kan få kvinderne til at interessere sig for faget - også ideer ude fra. Ved at sammensætte et råd, hvor der også er kræfter fra kulturlivet og iværksætter Danmark, håber vi at få nogle utraditionelle og kreative forslag på bordet, siger Lars Storr-Hansen.
Det giver god mening
En rundspørge fra Dansk Byggeri viser, at langt størstedelen af håndværksvirksomhederne ikke overvejer at ansætte en kvindelig håndværker inden for det næste år. Det er adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen, uforstående over for:
- I CG Jensen vægter vi forskellighed. Byggebranchen er præget af midaldrende mænd, der tænker ens. Her kan det være godt med noget diversitet og inspiration. Vi har brug for nogen, der tænker anderledes, og som kan se tingene fra en ny vinkel.
I CG Jensen er 44 af de 595 ansatte kvinder, og de udgør bl.a. 27 % af byggelederne.
- Kvinderne er mindst lige så dygtige som mændene. De er strukturerede og har en god finish på deres projekter. Så set i lyset af, at der mangler arbejdskraft, giver det god mening at ansætte flere kvinder, siger Michael S. Larsen.
18-årige Gry Månsson på byggepladsen til Bella Kvarters første p-hus, hovr hun er i praktik som bygningsstruktør: - Alle har taget godt imod mig, og det er fedt at arbejde sammen med mænd. De lærer godt fra sig og får altid én i godt humør. Foto: Hanne Paludan Kristensen.
Der skabes god stemning
Marie Bloch Hansen er formand i virksomheden, og hendes erfaring med de kvinder, der har været i hendes sjak, er - uden at forklejne mænd - at de har en stor trang til at vise, at 'jeg kan godt, og jeg kan godt selv':
- Kvinderne har en stor professionel stolthed. De møder ikke bare op for at tjene penge, men for at gøre et ordentligt stykke arbejde. I dag med flere instanser, regler og godkendelser oplever jeg, at kvinder er meget præcise og detaljeorienterede, og jeg har endnu ikke mødt én, der ikke magtede opgaven, hun blev sat til. Med kvinder på byggepladsen skabes en naturlig respekt og god stemning - alle taler bedre til hinanden, og det er til alles fordel.
Mangel på valgmuligheder
Marie Bloch Hansen er uddannet anlægsstruktør inden for belægning og kloakering og afsluttede med rørlæggeruddannelsen, inden hun uddannede sig til kloakmester. Hun pointerer, at branchen i dag er blevet mere tværfaglig og kompetencekrævende, og det er ofte til kvindernes fordel:
- Kvinder er måske lidt mere boglige end mænd og har en anden tilgang til dét at uddanne sig og videreuddanne sig. Men vi har brug for flere forbilleder, og det kræver en større sigtbarhed i byggeuddannelserne, siger hun og opfordrer til mere oplysning i både folkeskolen og på professionsskolerne:
- Det er stadig de samme gængse fag, unge uddanner sig i. Der skal være flere reelle valgmuligheder, og eleverne skal ud og opleve, hvad det vil sige at være på en byggeplads og sidde i en skurvogn. For det er ikke ligesom i gamle dage. Der er mange regler, der skal overholdes, bl.a. inden for arbejdsmiljø. Så arbejdet er blevet nemmere og ikke meget fysisk hårdere end alle mulige andre jobs.
I starten af april afholdt Byggeriets Kvinderåd første møde, og de efterfølgende bliver i august og oktober, inden anbefalingerne skal ligge klar senest ved udgangen af 2018.
FAKTA
Byggeriets Kvinderåd består af:
Formand Lars Storr-Hansen, adm. direktør Dansk Byggeri
Næstformand Anne Skovbro, filantropidirektør Realdania
Christian Dahl, murermester, J.O. Pedersen og oldermand i Københavns Murerlaug
Christine Antorini, folketingsmedlem (S)
Christine Feldthaus, tv-vært og livsstilsekspert
Hella Joof, instruktør
Jesper Arkil, adm. direktør Arkil
Jette Rode, direktør Sten- og Grus Prøvestenen
Lene Espersen, adm. direktør Danske Arkitektvirksomheder
Mie Hovmark Christensen, tidl. formand EEO
Palle Bjerre Rasmussen, senior vice president NCC Building Danmark
Per Christensen, forbundsformand 3F
Peter Schantz, UU-centerchef, Københavns Kommune
Sara Louise Muhr, associate professor, CBS
Stine Egsgaard, adm. direktør, J. Jensen Holding
Trine Callesen, tømrermester, ttcbyg
Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre
- Ingen skal påduttes en uddannelse
En rundspørge fra Dansk Byggeri viser, at kun hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed med under 20 medarbejdere overvejer at ansætte kvindelige håndværkere inden for det næste år, mens det er lidt mere end hver tredje af de større virksomheder. Rundspørgen viser også, at kun 16 % af arbejdsstyrken i de mindre virksomheder er kvinder, og at tallet i de større virksomheder er 29 %.
- Vi skal have det tal højere op. Men hovedårsagen til, at forholdsvis få bygge- og anlægsvirksomheder har kvinder ansat, er, at der er så få at vælge imellem. Færre end hver tiende medarbejder i bygge- og anlægsbranchen er i dag en kvinde, og sådan har det været de sidste 20 år. Vores mål er, at andelen af kvinder skal fordobles i løbet af de næste 10 år, siger underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri, der står bag det nyeetablerede Byggeriets Kvinderåd.
Rådet har til formål netop, at få flere unge kvinder til at interessere sig for en uddannelse og karriere inden for bygge og anlæg:
- Mange piger tænker slet ikke på, at byggebranchen kan være noget for dem, når de skal vælge uddannelse. Men pigerne skal have mulighed for selv at opleve, at de faktisk er gode til at skabe, bygge og komme med kreative løsninger, siger Louise Pihl.
Trine Callesen, ttcbyg, fra Byggeriets Kvinderåd vil gøre op med den stereotype tankegang om, hvad piger og drenge skal uddanne sig til.
Blandt det nye råds deltagere den selvstændige tømrermester Trine Callesen, ttcbyg. Hun mener, at hvis andelen af kvinder i bygge- og anlægsbranchen skal fordobles kræver det en radikal holdningsændring - og ikke kun i byggeriet:
- Det har altid været sådan, at det er far og sønnike i værkstedet og mor og datter i køkkenet. Det er en stereotyp måde at se tingene på, og den meget kønsdefinerede anskuelse forplanter sig i børnene. Hvis man ser andre gøre noget, ser man også muligheden i selv at gøre det, siger 44-årige Trine Callesen, der først i 2011 blev uddannet tømrer efter at have læst antropologi på universitetet:
- I Danmark er mange kvinder ofte over 30 år, før de har uddannet sig til håndværkere. Det er de færreste piger, der i folkeskolen tænker 'jeg skal være håndværker'.
En del af årsagen mener hun findes i, at erhvervskolerne i mange år har været nedprioriteret ift. gymnasierne, og samtidig har erhvervsskolerne ikke været gode til at tage imod og guide de piger, der startede, i en verden, hvor 80 % er drenge:
- Pigerne kan føle sig alene og skal høres mere i, hvad de vil. Da jeg tog min uddannelse var der ikke én lærer, der havde overvejet, at jeg ville arbejde som tømrer - alle gik ud fra, at jeg skulle læse videre til struktør eller ingeniør. Vi skal væk fra at pådutte andre, hvad de skal, for det får os kun til at føle, at vi vælger forkert, siger hun.
FAKTA:
Malere, snedkere, elektrikere og tømrere
Sidste år var 56 % af kvinderne på erhvervsskolernes bygge- og anlægsuddannelser i gang med en maleruddannelse. Det er en langt mindre andel end for bare fem år siden, hvor tre ud af fire kvinder valgte en maleruddannelse.
Samtidig er andelen af kvinder, der er i gang med en uddannelse som snedker, elektriker eller tømrer, fordoblet. Sidste år var 14 % af kvinderne i gang med en snedkeruddannelse, mens hver tiende uddannede sig til elektriker, og syv procent tog en uddannelse som tømrer.
-kj
