Der er håb efter arbejdsulykken
Håndværkere, der har været ude for arbejdsulykker, kan mindske forbruget af piller mod depression ved at tage en videregående uddannelse. Samtidig oplever deres partnere næsten lige så store effekter, når håndværkerne omskoles
Godt hver tredje håndværker kan forebygge brugen af antidepressiv medicin ved at omskole sig. Når håndværkere bliver udsat for alvorlige arbejdsulykker og oplever tab af arbejdsevne, begynder 10-15 % af dem over en årrække at tage piller mod depression.
Men dem, der har adgang til omskoling gennem videregående uddannelse, da de har en studentereksamen eller HF, kan reducere deres forbrug ved at omskole sig.
Det viser et nyt forskningsprojekt støttet af Rockwool Fonden. I studiet har forskerne undersøgt over 4000 tilskadekomne arbejdstagere og næsten 2900 partnere.
1 til 4 år efter en arbejdsulykke tager omkring 15 % af de tilskadekomne uden adgang til omskoling antidepressive. For tilskadekomne med adgang til omskoling er andelen på 10 %.
- Når en håndværker må stoppe med at arbejde efter f.eks. at have lavet et tungt løft, der har ført til diskusprolaps og stærke smerter, kan det være svært at lægge livet om.
- Men når en ulykkesramt håndværker starter forfra i uddannelsessystemet, færdiggør en anden uddannelse og får indkomst igen, kan det have stor positiv indflydelse på deres mentale helbred, fortæller Anders Humlum, adjunkt ved University of Chicago.
Han har lavet forskningsprojektet sammen med Pernille Plato, postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Anders Humlum tilføjer, at omskoling handler om at tage en videregående uddannelse – og ikke en ny faglært uddannelse. Det skyldes ifølge forskeren, at en videregående uddannelse er nødvendig for, at de tilskadekomne kan komme videre over i et mindre fysisk nedslidende erhverv.
De største reduktioner i forbruget af antidepressive blandt de tilskadekomne arbejdere sker, mens de stadig er under uddannelse. Når de først er landet i deres nye job efter endt uddannelse, svinder effekten.
For dem der ikke har adgang til omskoling, skyldes det, at de først skal igennem en gymnasial uddannelse (f.eks. HF), før de kan indskrive sig på en videregående uddannelse.
Også stor effekt hos partnerne
Det har ikke kun betydning for de tilskadekomne arbejdere, om de begynder på en ny uddannelse.
7 % af partnerne til tilskadekomne, der ikke har adgang til omskoling, tager antidepressive 8-9 år efter arbejdsulykken. For partnere til tilskadekomne, der har adgang til omskoling, er andelen nede på 2 %.
Hvor de positive effekter for den tilskadekomne primært opstår, mens de stadig er i uddannelse, er gevinsterne for partnerne mere vedvarende over tid.
Udover en positiv effekt på det mentale helbred peger forskerne på, at omskoling også har betydelige økonomiske gevinster for både den tilskadekomne og deres partner.
Ved at forebygge depression gennem omskoling er den samlede økonomiske gevinst for den tilskadekomne 50 % større end den, der alene kan forklares af højere indkomst.
Omskoling bidrager desuden til, at partnerne fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det øger den samlede gevinst med yderligere 33 %.
- Hvis man fra politisk hold ønsker at gøre en indsats for at gribe tilskadekomne, inden de falder ned i et depressivt hul, kan en løsning være bedre omskolingsprogrammer. Når håndværkerne videreuddanner sig, ender de i mange tilfælde med at tjene mere end før, og det kan styrke familierne økonomisk, siger Pernille Plato.
Hvis man ønsker at styrke omskolingsprogrammerne, kan man ifølge forskerne blive bedre til at tilrettelægge de tilskadekomnes videre vej i uddannelsessystemet.
Ved at tage udgangspunkt i deres erfaring kan man bygge oven på arbejdernes kompetencer, så arbejderne bedre og nemmere kan identificere sig med deres nye spor. f.eks. når en tømrer videreuddanner sig til bygningskonstruktør.
Samtidig kan finansiel understøttelse såsom uddannelsesrevalidering være vigtigt for, at de tilskadekomne vælger en videregående uddannelse i stedet for f.eks. førtidspension.
-dc
