Det globale VVS-marked lokkerStemningsbillede fra en tidligere udgave af ISH. (Foto: Messe Frankfurt GmbH/Jochen Günther)

Det globale VVS-marked lokker

Danske Unidrain er klar til at indtage verdens største messe for VVS- og badeværelsesløsninger, ISH i Frankfurt i næste uge

I dagene den 10.-14. marts 2015 valfarter besøgende og udstillere fra hele verden til ISH i Frankfurt am Main, Tyskland, hvor de nyeste og mest innovative løsninger inden for badeværelser og sanitet samt opvarmning, køling og ventilation gennem mere end 50 år har set dagens lys.

Ikke færre end 187.579 gæster satte i 2013 hinanden stævne ved verdens største messe inden for sit felt, og med sloganet ”Fremtidsorienterede byggeløsninger” står de 250.000 m2 store messehaller igen i år klar til at blive indtaget af de mere end 2.400 udstillere, heriblandt danske unidrain®, hvis VVS- og badeværelsesløsninger igen i år forventes at vække international interesse blandt de tilrejsende rådgivere og bygherrer, projekterende og detailhandlere.

- ISH er en international begivenhed af de helt store, hvor de mest markante produkter og teknologier præsenteres for verdensmarkedet. Vores løsninger har gennem de seneste år mødt en støt stigende interesse fra udlandet, hvilket har banet vejen til en række eksportmarkeder, herunder lande som Schweiz og ikke mindst Kina, hvor vi åbnede en afdeling i 2014, fortæller marketingchef Thomas Skov Simonsen hos Unidrain.

 -cmn

4/3 2015