Det nye Polysan melder klar på Fyn
Producenter af bygningskomponenter i polymerbeton fusionerer. Polysan A/S og Polyflex aps fusionerer, og samler produktionen i Nr. Broby på Fyn. Det sker med virkning pr. 1. november
Fra den 1. november 2016 bliver Polyflex en del af Polysan A/S. Begge selskaber fremstiller foderkrybber, linjedræn og facadekomponenter til bl.a. landbrugsbyggeri og har i mange år eksisteret side om side.
Med fusionen sender den nye virksomhed et klart vækstsignal til markedet. Eksisterende og nye kunder vil opleve en virksomhed, der er langt bedre rustet til at servicere og støtte op om små og store projekter i ind- og udland, lyder det fra det fynske
Øgede krav til certificeringer og standarder indenfor byggeri og f.eks. globaliseringen indenfor landbruget stiller naturligt større krav til producenter af bygningskomponenter.
Evnen til at produktudvikle, producere og levere er konstant udfordret og ”Det ny Polysan” tager styrket udfordringen op og både administrerende direktør Esben Wibholm og firmaets nye salgsdirektør Villy Sørensen glæder sig over det nye samarbejde.Polysan beskæftiger i dag 14 medarbejdere, men vækstplanerne vil kræve yderligere 2-3 medarbejdere i produktionen i nær fremtid.
Polysan blev grundlagt i 1978 af ingeniør Ole Miguel Wibholm og har tidligere haft til huse i Sallingelunde ved Ringe, inden det blev besluttet at flytte virksomheden til Nr. Broby som led i et generationsskifte.
-cmn