Aktuelle nyheder - Byggeri

Det offentlige bør betale for øget bureaukrati

Det offentlige bør betale for øget bureaukrati

Dansk Håndværk peger på, at mængden af forskellige økonomiske ordninger med deraf følgende bureaukrati vokser uhæmmet

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Politikernes hjælpepakker under coronaens hærgen har uden tvivl hjulpet mange små og mellemstore virksomheder til at klare dagens og vejen i en vanskelig tid.

Men samtidig er de mange SMV'er sat på noget af en opgave, når de skal forsøge at finde rundt i labyrinten af forskellige hjælpepakker med løndækningsordninger, kompensation for omkostninger og sundhedsregler, for der er ikke skruet ned for andre opgaver og bøvl fra det offentlige.

Virksomhederne skal fortsat beregne bidrag til fonde og ordninger, og ifølge Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen, er der ud over det almindelige lønregnskab og feriepenge i forhold til de ansatte også AUB for lærlinge, AES vedrørende forsikring, betaling til barselsudligningsordning, AFU bidrag til fonden for udstationerede og ADM til lønmodtagernes feriemidler.

Coronabidrag?
Udgifterne til de mange forskellige ’småposter’ til lovpligtige fonde og ordninger løber hurtigt op i store beløb, og dertil kommer omkostninger til administration, bogføring og revision i forbindelse med de offentlige krav.

Det næste kan måske blive et ’corona-bidrag’ til det offentlige, der selv kan opfinde den ene indtægtskilde efter den anden.

Direktør Morten Frihagen peger på, at der fra mange sider lyder budskaber om, at virksomhederne skal gentænke hele deres forretning i lyset af coronakrisen:

- Men hvad med det offentlige. Er det ikke snarere på tide, at vi vender bladet der. I årtier har vi set, at hver gang, det lykkedes os at få afskaffet én post på bøvlet, er der dukket to nye op et andet sted. Vi bliver nødt til at forenkle, så virksomheder, som den Palle Bjerre i øjeblikket kæmper for at holde kørende, ikke skal spilde tid på administration og bøvl, siger Morten Frihagen.

Hvad med en afgift på offentligt bøvl
Morten Frihagen efterlyser en forenklet administration for det offentlige:

- Vi har lige set en ny ferielov. I den situation skal man benytte lejligheden til samtidig at afskaffe de tillægskrav, der giver administration, i stedet for at oprette nye. Det må være et rimeligt krav fra virksomhedernes side, at det offentlige gentænker lovgivning ud fra erhvervslivets synspunkt. Opkrævning skal det først og fremmest foretages på den mest enkle måde for virksomhederne, siger Dansk Håndværks direktør.

Dansk Håndværk har tidligere – dog med et strejf af humor – foreslået, at der skulle lægges en afgift på alle offentlige opkrævninger, så der skulle betales for hver enkelt post, man belemrer erhvervslivet med:

- En 500 kroneseddel på hvert eneste krav om en opgørelse, indbetaling, anmeldelse eller registrerering ville sætte en stopper for det unødvendige papirbøvl, som kommuner, stat og styrelser hælder ud over erhvervslivet. På den måde ville de opdage, hvor besværligt det gør dagligdagen, lyder det fra Morten Frihagen.


Læs mere om Byggeri

27/5 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.