Detailkæde i opråb: Erhvervsuddannelserne fortjener mere opmærksomhed
Otte ud af 10 forældre anerkender, at der er behov for flere erhvervsuddannede, men blot hver femte forældre foretrækker, at deres børn tager en erhvervsuddannelse. XL-Byg efterlyser en kulturforandring
Tal fra Danmarks Statistik viser, at selvom der har været politisk fokus på erhvervsuddannelser i flere år, så er tilgangen af nye studerende faldet med 11 % fra 2016 til 2020. I samme periode er tilgangen til de gymnasiale uddannelser kun faldet med 6 %. Og fra 2019 til 2020 er der sågar begyndt at komme flere elever ind på de gymnasiale uddannelser igen, hvorimod erhvervsuddannelser bliver ved med at optage færre elever.
– Det er en grotesk udvikling. Danmark står til at mangle tæt på 100.000 faglærte i 2030, og nu optager gymnasierne flere elever end sidste år, siger XL-Bygs HR- og kommunikationschef Liselotte Christensen.
Hos XL-Byg har man nær kontakt til sine elever, og her beretter næsten alle om møder med en uddannelsesvejledning og et syn på uddannelse, der grundlæggende bygger på, at de gymnasiale uddannelser er bedre end erhvervsuddannelserne.
– Opgaven er blevet massivt undervurderet, og det har vi råbt op om i mange år. Det handler ikke bare om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Det handler om at gennemføre en kulturforandring og et nyt syn på relevant uddannelse. Uddannelsessystemet har stadig de lange og mellemlange uddannelser i toppen, og sammen med den gymnasiale uddannelsesvej har de markant højere status end erhvervsuddannelserne, siger Liselotte Christensen.
Brug for styrket vejledningsindsats
Ifølge en ny undersøgelse udført af analyseselskabet Norstat for Teknologipagten blandt 502 forældre mener 80 % med børn i alderen 10-15 år, at der er behov for flere erhvervsuddannede. Men kun 20 % af forældrene vil foretrække, at deres børn tager en erhvervsuddannelse, hvorimod lidt over halvdelen peger på en gymnasial uddannelse. Centralt er det også, at kun godt 30 % af forældrene mener, de ved nok om erhvervsuddannelserne til at vejlede om dem, imens 60 % vurderer, de er i stand til at vejlede deres børn om det almene gymnasium.
– Forældrene, særligt mor, er de unges vigtigste uddannelsesvejledere, så det er en mindre katastrofe for erhvervsuddannelserne. Vejledningsindsatsen skal udbygges og styrkes, så de unge møder en ligeværdig præsentation af de forskellige uddannelser og ikke tredjerangs erhvervsuddannelser overfor den gymnasiale vej. Den opgave er for vigtig til, at vi kan regne med, forældrene klarer den. De mener det godt, men de er dybt præget af årtiers gymnasiale uddannelsestraditioner og kommer ikke til at gennemføre en kulturforandring på det felt, siger Liselotte Christensen.
Vejledningen kan løftes
Ifølge Camilla Hutters, der er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, vil det give god mening at styrke vejledningen, hvis man ønsker, at flere unge starter på en erhvervsuddannelse så hurtigt som muligt.
Hun forklarer, at der siden 2013 er blevet skåret i uddannelsesvejledningen, der i dag generelt set mangler ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven.
– For at unge aktivt kan forholde sig til et erhvervsuddannelsesvalg, kræver det aktiviteter, der giver dem praktisk indsigt i erhvervet. Det kan både være egentlige vejledningsaktiviteter eller indgå som en del af undervisningen. Det kræver imidlertid, at der skabes mere rum i udskolingen, til at de unge kan udforske deres uddannelsesvalg. I dag ligger fokus på eksamensforberedelse og karakterer, og derfor taber erhvervsuddannelserne kampen om opmærksomhed i grundskolen til de gymnasiale uddannelser, siger hun.
Stor beslutning i en ung alder
Der er flere årsager til, at nogle unge vælger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse, forklarer Camilla Hutters,
– Mange har svært ved at tage et konkret valg om, hvilket erhverv de gerne vil arbejde med, når de forlader folkeskolen. Det kan man typisk først forholde sig til, når man er i 20erne. Nært beslægtet hermed er mange unge også bange for at miste fremtidsmuligheder i en tidlig alder, og her giver de gymnasiale uddannelser umiddelbart flere uddannelsesmuligheder end en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at de akademiske fag, som eleverne får med fra en gymnasial uddannelse, giver mere direkte adgang til en videregående uddannelse.
Camilla Hutters understreger, der også er mulighed for at videreuddanne sig på baggrund af en erhvervsuddannelse, men mulighederne afhænger af, hvilken erhvervsuddannelse man tager, og det er sværere at kommunikere til unge.
– Erhvervsuddannelser er et meget bredt felt, der er skabt i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets behov og med lav arbejdsløshed. De giver mange muligheder, men ikke de samme som gymnasiale uddannelser, og når du er 15 eller 16 år, så er det svært at se, hvordan det ikke er ensbetydende med et fravalg af muligheder, siger hun.
-dc
