DF ønsker strengere kontrol med RUT-registrering
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Chr. Skibby, er blandt de politikere, der har valgt at svare på en række væsentlige spørgsmål fra Dansker Malermestre i forhold til valgkampen.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Når det gælder BoligJobordningens fremtid mener Hans Chr. Skibby og dermed Danske Folkeparti blandt andet, at den enkelte husstand skal have fleksibilitet til at vælge, om de vil have lavet noget indvendigt eller udvendigt i BoligJobordningen:
- Derfor vil vi have lagt beløbsgrænserne sammen for service- og håndværksydelser, som vi også kæmpede for, da ordningen blev gjort permanent. Regeringen har heldigvis flyttet sig lidt, så vi håber, at ordningen snart skal evalueres. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har et bud på, hvor finansieringen skal komme fra lige nu. Politik handler jo om økonomiske prioriteringer, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører.
Højere EU-udbudsgrænser var en taberopgave
Når det kommer til Tilbudslovens muligheder for, at private bygherrer i modsætning til det offentlige kan indhente lige så mange tilbud, som de har lyst, og på den måde de har lyst, siger Hans Chr. Skibby, at Dansk Folkeparti er villige til at se på beløbsgrænserne:
- Det er et skisma, at mange små virksomheder og underentreprenører alle bliver administrativt bebyrdet i arbejdet med underhåndsbud, der er relativt lille chance for at vinde. Vi ser også gerne, at udbudsgrænserne for statslige og kommunale udbud bliver hævet markant. Det forsøgte DF at få gennemført, da Danmark havde EU-formandsskabet, men regeringen så det som en taberopgave. Vi ville have beløbsgrænsen op på 10 millioner kroner – og ikke som i dag, hvor grænserne ligger helt ned til 1,5 millioner kroner. Vi vil give de små og mellemstore virksomheder et system, der er mindre rigidt, når de skal give tilbud eller gå i udbud. Vi må få specialister til at se på, hvordan på at gøre reglerne mere fleksible, siger han.
Strengere kontrol med RUT-registrering
Med hensyn til at øge bevillingen til SKATs, Arbejdstilsynets og Politiets fælles indsats på landets byggepladser, siger Hans Chr. Skibby ikke overraskende, at der er indgået en aftale om en opgradering af Arbejdstilsynets kontrolopgaver med uanmeldte besøg på byggepladserne:
- Det var forkert at spare der. Vi vil også have indført en politik, hvor udenlandske medarbejdere skal have et medarbejderkort – lige som kontrollen i forhold til RUT-registret også bør være strengere end i dag, siger Dansk Folkepartis ordfører.
Sociale klausuler skal være et krav
DF ønsker desuden sociale klausuler, hvor der er krav til udbyderne om at kræve overenskomster og elevpladser.
- Desuden vil vi have regler om større krav til regnskaberne. De forskellige elementer vil gøre, at vi kan komme det sorte arbejde til livs. Vi har heldigvis fået fjernet selskabskonstruktionen ’IVS’ere’, da de udenlandske virksomheder ofte bevidst underbød danske firmaer, lavede momskarruseller og ikke betalte deres underleverandører under den selskabskonstruktion, siger DF-eren.
Ikke rimelig balance i EU’s datakrav
Det er ingen hemmelighed, at de nye EU-regler for databehandling har været en komplet unødvendig pestilens for ikke mindst de mindre virksomheder. Der er et udbredt ønske hos Danske Malermestre om, at små og mellemstore virksomheder fritages fra de såkaldte ’GDPR’-regler eller skal følge lempeligere regler end store, multinationale virksomheder:
- Vi ønsker langt færre dokumentationskrav til GPDR. Der er jo en ikke en rimelig balance i, at EU-direktiverne lover bål og brand mod de danske myndigheder og til virkeligheden i de små - og mellemstore virksomheder. Vi vil som minimum gøre reglerne mere fleksible for eksempel i forhold til antal ansatte, omsætning eller lignende – også selvom det er en EU-lovgivning. Vi mener godt, at vi i Danmark kan udfordre de rigide EU-regler noget mere. Men udfordringen er, at vi har embedsmænd herhjemme, der læser teksten lidt for ’direktivnært’, siger Hans Chr. Skibby.
G-dagene består
Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om de såkaldte ’G-dage’, hvor medarbejdere er berettiget til to dages løn i forbindelse med fratrædelse.
G-dage ses af mange arbejdsgivere som en hindring for at ansætte personale på prøve eller i et planlagt, kortere ansættelsesforløb, og det var oprindeligt tanken, at de skulle afskaffes. Men det blev ikke til noget:
- Vi har sammen med regeringen og Socialdemokratiet i dagpengereformen fra 2015 netop harmoniseret G-dage til at være to dage for alle ansættelser. Vi ville nemlig forhindre korte ansættelser, og at det blev billigere for virksomhederne at fyre de folk, der har en løs tilknytning til arbejdspladsen. Vi står selvfølgelig ved den aftale, vi har indgået – men er da villige til at kigge på det, når dagpengesystemet og G-dagene på et tidspunkt skal evalueres, slutter Dansk Folkepartis erhvervsordfører.
