DI Byggeri får ny formand i det midtjyske
Bo Knudsen er ny formand for DI Byggeri Midt- og Vestjylland, da Michael H. K. Nielsen har fået nyt job og udtræder af bestyrelsen
Den tidligere næstformand Bo Knudsen, adm. direktør i KPC A/S, er valgt som ny formand mens Keld Sandahl, tømrermester i H. Juul Mikkelsen, er ny næstformand i DI Byggeri Midt- og Vestjylland . Det skete på bestyrelsesmødet den 9. februar 2022.
Den tidligere formand for Michael H. K. Nielsen har fået nyt job, og det betyder, at han ikke længere kan fortsætte som formand. Han skal i stedet være driftsdirektør i Naturbiogas Tværmose, og bestyrelsen har derfor konstitueret sig på ny.
- Jeg glæder mig til at fortsætte det gode arbejde, som Michael og den øvrige bestyrelse har arbejdet for i en årrække – nemlig at fremme rammebetingelserne for bygge- og anlægsvirksomhederne i Midt- og Vestjylland. Vi står overfor flere vigtige opgaver med at sikre mere kvalificeret arbejdskraft og den grønne omstilling i branchen, siger Bo Knudsen, formand i DI Byggeri Midt- og Vestjylland.
-pf