DM i Skills udvider og sætter ny rekord
78 fag deltager ved DM i Skills 2024 som henholdsvis konkurrence- og demonstrationsfag. Det er flere end nogensinde før og giver dermed gæsterne mulighed for at opleve et bredt udvalg af landets mange forskellige erhvervsuddannelser
Når Dyreskuepladsen i Roskilde til april næste år lægger græs til årets begivenhed for det faglærte Danmark, DM i Skills, vil det være muligt at se og prøve flere fag end nogensinde før.
78 fag, der dækker alt fra dyrepasser til entreprenørmaskinmekaniker og fodterapeut til tømrer, viser sig frem.
- Det er fantastisk at opleve den opbakning, vi ser blandt både skoler, organisationer og virksomheder. Vi er stolte over at kunne præsentere vores mange gæster for så bredt et udvalg af erhvervsuddannelser, siger direktør i SkillsDenmark, Simon Neergaard-Holm.
Af de 78 fag er 47 konkurrencefag, hvor unge deltagere fra hele landet skal konkurrere om Danmarksmesterskabet.
31 fag er såkaldte demofag, der kan opleves og prøves, uden at der gennemføres et officielt skills-mesterskab. Det er en stigning fra 71 deltagende fag i både 2022 og 2023.
- Vi er taknemmelige for, at så mange fag gerne vil være med til at skabe den fantastiske 'DM i Skills-oplevelse' vi er kendt for. Fagene lægger en kæmpe indsats i at skabe både konkurrencer, fremvisninger og oplevelser man kan få fingrene i – og det har jeg enormt meget respekt for.
- Det er også derfor, at jeg kan garantere, at DM i Skills ikke bare bliver årets største fejring af erhvervsuddannelserne, men også en fantastisk mulighed for at få udvidet sin horisont og opdage en masse fag med gode fremtidsmuligheder, man måske ikke har kendskab til i forvejen, siger Simon Neergaard-Holm.
Konkurrencefag 2024
Alubygger
Anlægsgartner
Anlægsstruktør
Autolakerer
Automatiktekniker
Bager
Blomsterdekoratør
Brolægger
Bygningsmaler
Bygningssnedker
Bygningsstruktør
Elektriker
Entreprenørmaskine-mekaniker (nyt k-fag)
Flisemurer
Frisør
Glarmester
Gourmetslagter
Grafisk tekniker
Gulvlægger
Industritekniker - CNC Fræsning
Industritekniker - CNC Drejning
Karrosseritekniker
Klejnsmed
Kok
Konditor
Kosmetiker
Lastvognsmekaniker
Maskinsnedker
Mediegrafiker
Murer
Møbelpolstrer
Møbelsnedker
Personvognsmekaniker
Procesoperatør
Receptionist
Skiltetekniker
Slagter
Smørrebrød og Catering
Social- og sundhedsassistent
Tagdækker
Teknisk Isolatør
Tjener
Tækkemand
Tømrer
Urmager
Vejgodstransport
VVS-energispecialist
Demonstrationsfag 2024
Ambulancebehandler
Brancheuddannelserne inden for Bygge- og Anlæg (ny)
Buschauffør (ny)
Dyrepasser (ny)
Ejendomsservicetekniker (ny)
Erhvervsfisker (ny)
Ernæringsassistent
Finmekaniker
Fitness
Fodterapeut (ny)
Flytekniker
Gartner
Gourmetslagter og slagter m. specialer
Greenkeeper/Groundsman
Handel
Handelsassistent m maskinspeciale (ny)
Kranfører
Lageroperatør
Landbrugsmaskinmekaniker
Landmand
Lufthavnsoperatør
Mejerist
Plastmager
Pædagogisk assistent
Serviceassistent
Skibsmontør
Skov- og naturtekniker
Stenhugger
Tandklinikassistent
Teknisk designer
Værktøjsmager
-dc