Dorte Mandrup tegner nyt bæredygtigt kontorbyggeri i FredericiaEnergi-hub'en, vil blive udviklet bæredygtigt, og det forventes, at projektet som minimum vil leve op til en DGNB Guld standard. Illustration: Dorte Mandrup Arkitekter.

Dorte Mandrup tegner nyt bæredygtigt kontorbyggeri i Fredericia

Nyt bæredygtigt kontorbyggeri på med plads til 1600 medarbejdere er på vej i Kanalbyen i Fredericia. De er Dorte Mandrup arkitekter, som skal tegne det 24.600 m2 store byggeri ved havnefronten

Projektet hedder ’Base of Energy’ og visionen er et nyt bæredygtigt kontorbyggeri på havnefronten i Kanalbyen i Fredericia med plads til 1600 medarbejdere.

Projektet er udarbejdet af Kanalbyen, Business Fredericia og AP Ejendomme i fællesskab.
Arkitekt er Dorte Mandrup arkitekter.

Energi-hub'en, vil blive udviklet bæredygtigt, og det forventes, at projektet som minimum vil leve op til en DGNB Guld standard.

Fredericia har en stolt erhvervshistorie med store industrivirksomheder, en velfungerende industrihavn og en stærk logistisk placering i hjertet af Danmarks infrastruktur.
Den styrkeposition skal et nyt projekt i endnu højere grad være med til at udnytte, hvis det står til Business Fredericia og Kanalbyen.

Parterne har gennem længere tid drømt om at skabe en energi-hub i Kanalbyen og håbet er, at visionerne kan trække virksomheder og investorer til, der gerne vil bidrage til fremtidens energiløsninger, til glæde for hele landet.

-Vi ser store perspektiver i at kunne udvikle den nye energi hub i Kanalbyen i samarbejde med erhvervslivet og AP Ejendomme. Det er et visionært projekt, som med en beliggenhed direkte på havnefronten vil blive et fyrtårn – både for den grønne omstilling i Danmark og med en beliggenhed, som ikke matches andre steder i Danmark p.t., siger Direktør i Kanalbyen Tim Halvorsen.

Placering er i tråd med udviklingsplanen for Kanalbyen og med respekt for bæredygtighed
og byrum. Området kan blive en del af den nye havnefront og bliver udviklet så det får en ny og stærk karakter, der både henvender sig til byen, og får en genkendelig karakter mod
havnefronten.

Den fysiske plan for Kanalbyen rummer i sig selv et væsentligt bidrag til bæredygtigheden på grund af bebyggelsestæthed, nærhed af kollektiv trafikbetjening, den omfattende
klimaløsning og bebyggelsens orientering i forhold til sol og vind.

Fakta Base of Energy
24600 m2 kontorareal
1600 arbejdspladser
Parkeringshus med 400-500 parkeringspladser

-dg

22/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år