Dårlige beslutninger i byggeriet kommer af travlhed og mangelfuld data Ringe data og travlhed fører dårlige beslutninger med sig i 47 % af tiden i byggeriet i Danmark.

Dårlige beslutninger i byggeriet kommer af travlhed og mangelfuld data

En international rapport blandt mere end 1100 ansatte i byggeriet viser, at europæiske og danske virksomheder ofte træffer forkerte beslutninger på grund af for dårlige data

Betydningen af, at byggevirksomheder har adgang til relevante og korrekte data, før og mens de bygger, kan ikke undervurderes. Gode data øger nemlig sandsynligheden for, at virksomhedens ansatte foretager de optimale beslutninger, og at byggeriet opføres til tiden og uden ekstra omkostninger.

Det er imidlertid nemmere sagt end gjort, viser en ny undersøgelse foretaget af den internationale byggesoftwareleverandør, Autodesk, der har kontor i København. Virksomheden har for nylig foretaget en undersøgelse af brugen af data blandt 1115 byggeprofessionelle i England, Irland, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Skandinavien – heraf 100 respondenter i Danmark.

På positivsiden svarer hele 82 % på tværs af Europa, at byggeriet indsamler flere byggeteknologiske data i dag end for tre år siden. Imidlertid vurderer 40 % af de adspurgte, at den indsamlede data er af så ringe kvalitet, at den reelt ikke kan bruges til at træffe beslutninger ud fra.

Næsten helt ens i Norden
Dette er også et problem herhjemme.

I Danmark er 47 % af den tilgængelige data ’dårlig’. Tilsvarende tendenser ser vi i Finland og Norge, mens Sverige klarer sig lidt bedre.

Danmark fortjener dog ros, da vi sammen med Tyskland er de lande i Europa, der er dygtigst til at igangsætte en proces, som identificerer og reparerer ubrugelige data.

- Både i udlandet og i særdeleshed i Danmark har byggeriet rygende travlt på grund af en historisk højkonjunktur. Derfor er der måske mere end nogensinde brug for stabile leverancer af præcise data, som ingeniører, arkitekter og udviklerfirmaer med flere kan benytte, når de træffer beslutninger.

- Vi skal muligvis se på den måde, vi generelt starter projekter på. I stedet for at skynde tingene igennem, som ender med at koste os alle mere. Det ville være fornuftigt at bruge mere tid på først at sikre processerne og den måde, vi indsamler data på, siger District manager i Danmark, Norden og Baltikum, Nicholas Klokholm.

Bedre ledelse og organisering påkrævet
Ifølge undersøgelsen bliver problemerne med at få adgang til korrekte og brugbare data yderligere forstærket af det rødglødende ordrepres i branchen.

70 % af respondenterne giver udtryk for, at pressede deadlines betyder, at projektledere og supervisors har brug for at træffe hurtigere beslutninger, og ofte har man ikke tid til at indhente bedre data. Kun 9 % anvender altid data, når de træffer en beslutning, mens 64 % gør det ’nogle gange, sjældent eller aldrig’.

Til forskel fra Sverige, hvor stort set ingen virksomheder har en formel dataplan, er dette tilfældet for hele 73 % af de danske byggevirksomheder - og det er et godt udgangspunkt, understreger Nicholas Klokholm og tilføjer:

- Men det kan blive meget bedre. Den største forhindring for en gennemgribende digital transformering i Skandinavien og i Danmark er måden, hvorpå vi organiserer byggeprojekter. Herudover er der behov for bedre indsamling og deling af data internt i organisationerne.

-dc

20/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år