Aktuelle nyheder - Byggeri

EjendomDanmark: Tinglysningsafgiften bør fjernesEjendomDanmarks administrerende direktør Jannick Nytoft

EjendomDanmark: Tinglysningsafgiften bør fjernes

Fjernelse af tinglysningsafgiften kan give forbrugerne syv milliarder kroner ekstra og skabe 7.500 nye jobs.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

EjendomDanmark foreslår i forbindelse med genopretningen af dansk økonomi efter coronakrisen, at en fjernelse af tinglysningsafgiften kan give forbrugerne syv milliarder kroner mere til at svinge dankortet. Samtidig vil det ifølge administrerende direktør Jannick Nytoft skabe 7.500 nye jobs.

Han erkender, at der ikke findes en enkelt løsning, der med et snuptag kan gøre det alene, og at dansk økonomi skal have lettelser fra flere sier:

- Særligt tinglysningsafgiften – boligkøbernes glemte udgift – kan være et ideelt element at sætte ind i en plan for genopretningen, og det vil samtidig understøtte et vaklende ejendomsmarked. Tingslysningsafgiften er reelt en skat på køb af både private boliger og erhvervsejendomme samt på refinansiering af lån, og derfor vil det gøre en markant forskel for både ejendomsbranchen og privatpersoner, siger EjendomDanmarks direktør.

Gør mærkbar forskel
Han mener, at Tinglysningsafgiften er oplagt at se på, fordi den vil øge forbrugsmulighederne og samtidig sikre ejendomsmarkedet som en stabil platform i en usikker tid.

EjendomDanmark peger på, at handelen med ejerlejligheder bremsede brat op under nedlukningen, og at der er forventninger om prisfald på mellem 5 og 11 procent i år:

- Her kan en fjernelse af den for mange boligkøbere oversete udgift gøre en mærkbar forskel – og samtidig har privatforbruget brug for at få et boost, så det kan genstarte, siger Jannick Nytoft.

Genstartspakke
Forslaget om en fjernelse af tinglysningsafgiften indgår i en større genstartspakke, der samlet kan skabe op mod 25.000 jobs i Danmark. Pakken indeholder blandt andet forslag om midlertidig sænkelse af momsen, en 5G pulje, forhøjet beskæftigelsesfradrag og en afskaffelse af dækningsafgiften.

I alt en investering på 28 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd:

- Genstartsplanen kan give danskere et arbejde igen, få gang i butikkerne og sende ordrer ud til håndværkerne. Og så vil planen ikke mindst være med til at sikre fornyet optimisme i den danske økonomi. Optimisme og tillid er bidende nødvendige, hvis vi for alvor skal rejse os, siger Jannick Nytoft.

Læs mere om Byggeri

3/6 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.