Eksklusivitet i vestjysk boligkarre
'Karreen' i Esbjerg består af 84 lejligheder på op til 215 m2 i seks millioner kroner-klassen, store taghaver og altaner, kontor og ca. 3000 m2 butikker i stueetagen
Esbjergs nye boligbebyggelse, Karreen, gør sig bemærket, om så man ankommer sydfra, fra vandsiden eller står på p-dækket af byens nye shoppingcenter, Broen. Karreen er en samlet randbebyggelse, der omkranses af Kongensgade, Englandsgade og Borgergade, og er opført med karakteristiske dybe gennemskæringer af bygningskroppene, der samtidig varierer i højden fra to-syv etager.
I stueplan er Karreen indrettet med butikker mod Kongensgade, Englandsgade og den høje ende af Borgergade, og de strækker sig ind i den indre gård således, at der opstår et hævet, begrønnet opholdsareal i gårdrummet. På førstesalen er indrettet et mindre areal på hjørnet af Kongensgade og Englandsgade til kontor, mens de øvrige etager er indrettet med 84 boliger i varierende størrelser fra ca. 100 til 215 m2.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 1.
-kj