Entreprenører får nu lettere ved at købe ind

Entreprenører får nu lettere ved at købe ind

Lemvigh-Müllers nye katalog giver flere muligheder for entreprenører, der køber ind i virksomhedens håndværkerbutikker eller webshop

Effektive indkøb via nettet og hurtig levering bliver stadig mere centralt i en byggesektor, der konstant jagter effektiviseringsgevinster. Mange indkøbsansvarlige byggefolk vil dog fortsat også gerne have mulighed for at bladre i et fysisk katalog, når der skal købes ind.

Det har Lemvigh-Müller nu taget konsekvensen af. Med sit nye og mere end 300 sider store entreprenørkatalog med flere end 3800 varenumre har stål- og teknikgrossisten skabt et enkelt og logisk overblik over alt det, en entreprenør har mest brug for til de daglige opgaver på byggepladsen.

- Entreprenørkataloget er et ekstra indkøbsværktøj, der bygger bro til vores webshop. Med et fysisk katalog har brugerne f.eks. mulighed for at tilføje egne noter og lave æselører, og det er der stadig mange, som godt kan lide, forklarer salgschef Lars Korsager fra Lemvigh-Müllers byggesalgsteam.

Enkelt og overskueligt
Entreprenørkataloget præsenterer enkelt og overskueligt de produkter, som Lemvigh-Müller sælger flest af til entreprenører. Hvert varenummer er forsynet med en stregkode, og det gør det let for brugerne at gå videre til detaljeret information og ordreafgivelse i indkøbsapp'en LMe Mobil eller webshoppen lemu.dk ved hjælp af en stregkodescanner.

Kataloget omfatter befæstelse, beklædning og værnemidler, værktøj, maskiner, el- og VVS-materiel samt en række andre produkter, der holder gang i bygge- og anlægsarbejdet. Der er også tænkt på mandskabets trivsel med varer som krus, vand og kaffe.

Udvikler flere tiltag
Udgivelsen af entreprenørkataloget er et led i en strategi, der skal gøre det enkelt og effektivt for Lemvigh-Müllers kunder at købe ind, uanset hvilken platform de foretrækker. Det kommer efter, at grossistvirksomheden sidste år oprettede et særligt salgsteam til bygge- og anlægssektoren.

Senest har Lemvigh-Müller øget sin tilgængelighed med storbybutikskonceptet CityExpres, i første omgang i København. Det betyder større varesortiment - 11.500 varenumre i butikken - samt længere åbningstid. Senere på året kommer CityExpres også til Aarhus.

- Entreprenørerne har skarpt fokus på effektivitet - ikke mindst ift. alt det, der ikke er direkte relateret til selve arbejdsprocesserne. Derfor vil vi blive ved med at udvikle tiltag, der gør det lettere og hurtigere for dem at foretage deres indkøb, siger Christian Herbert, der er kommerciel direktør i Lemvigh-Müller.

Varer, der er bestilt ved hjælp af entreprenørkataloget på telefon, i webshoppen lemu.dk eller med indkøbsappen LMe Mobil, kan afhentes i en håndværkerbutik efter en halv time, hvis de er lagerført i butikken. De kan også ekspresleveres, afhentes i en Lemvigh-Müller-håndværkerbutik næste morgen eller bestilles til almindelig levering næste hverdag. Entreprenørkataloget kan hentes i Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker og bestilles i webshoppen lemu.dk.

-kj

18/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger