Få en gratis medarbejder i op til fem månederByggekoordinator udbydes på erhvervsakademier fem steder i landet og første årgang er nu klar til at trække i arbejdstøjet som praktikanter i forskellige virksomheder. Foto: Maria Evald

Få en gratis medarbejder i op til fem måneder

Få en medarbejder med forstand på byggeri og koordinering gratis i 3-5 måneder

Første årgang af byggekoordinatorer fra en ny uddannelse målrettet byggesektoren skal fra januar 2016 og 3-5 måneder frem i ulønnet praktik for at prøve kræfter med branchen.

Afsluttende hovedprojekt
Praktikanten kan udarbejde et afsluttende hovedprojekt i forbindelse med opholdet i virksomheden. Hovedopgaven kan ligge i forlængelse af praktikantens opgaver i virksomheden – eller det kan være en helt ny opgave, som virksomheden ønsker løst.

Bindeled mellem sjakbajs og ingeniør

De sidste halvandet år har de været på skolebænken og tilegnet sig en bred vifte af kompetencer inden for koordinering af byggeri, virksomhedsdrift og kommunikation og de vil bl.a. kunne bidrage med:

• Proces- og ressourcestyring – fra produktion til byggeri
• Koordinere, facilitere og styre digital udveksling mellem aktører - IKT
• Implementering af forretningsforståelse i alle faser af byggeri
• Planlægning af byggeprocesser
• Professionalisere kommunikationsopgaver
• Professionalisere indsatsen omkring aftalegrundlag, kvalitetssikring og dokumentation
• Implementering af bæredygtige løsninger
• Lette projektleder i forhold til koordinering og praktisk ledelse
• Planlægge, koordinere og være ansvarlig for logistik
• Et godt rekrutteringsgrundlag – og mulighed for at prøve en eventuel fremtidig medarbejder af i praksis

Fakta om uddannelsen
Byggekoordinator er en 2-årig videregående akademiuddannelse med obligatorisk praktikforløb på 4. semester. Byggekoordinatorer arbejder i krydsfeltet mellem byggeriets parter, som bindeleddet mellem håndværkere og projektleder og får stor indflydelse på byggeprocessen. Dimittenden kan også videreuddanne sig til bachelor- og kandidatniveau. Adgangskrav til uddannelsen er enten en gymnasial eksamen eller relevant EUD-uddannelse.

Læs mere om praktiksamarbejde på http://www.eaaa.dk/virksomhedssamarbejde/praktiksamarbejde/praktiksamarbejde-byggekoordinator/


11/12 2015