left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Facebook betaler millioner for grund til datacenter i EsbjergKortet viser størrelsen på grunden, som Facebook har købt af Esbjerg Kommune, og hvor grunden ligger i forhold til Esbjerg centrum.

Facebook betaler millioner for grund til datacenter i Esbjerg

277 millioner kroner giver Facebook 212 hektar jord til et datacenter. Esbjergs borgmester håber, at salget kan bidrage til kommunens ambitioner om at gøre Esbjerg til en datahub

Del artiklen på

Tech-giganten Facebook og Esbjerg Kommune har underskrevet en aftale til en værdi af 277 millioner kroner for 212 hektar jord. Aftalen betyder, at Facebook med udgangspunkt i den allerede gældende lokalplan kan starte de indledende planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter på det købte areal og dermed afsøge muligheden for at opføre et datacenter ved Andrup i Esbjerg.

- Jeg er meget glad for, at Facebook er tilbage i Esbjerg og nu igen undersøger mulighederne for at etablere datacenter i Andrup. Underskrivelsen af købskontrakten er bare den første milepæl i denne proces. Etableringen af et datacenter vil være fuldstændig i tråd med vores ambitioner om at blive en datahub, og samtidig vil opførelsen og driften af et nyt datacenter kunne tiltrække yderligere virksomheder på feltet til Esbjerg samt skabe synergier med vores nuværende virksomheder, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune.

I 2018-19 var Facebook i gang med undersøgelser af arealet, men besluttede sig for at stoppe arealerhvervelsen og udviklingen af projektet. Esbjerg Byråd valgte efterfølgende at gribe muligheden for at opkøbe jorden i Andrup og erhvervede arealet i 2020 som led i en strategi for at tiltrække investorer, som kan understøtte visionen om at blive en datahub.

Lukasz Lindell, talsmand for Facebook, kvitterer for kommunens samarbejdsvillighed.

- Vi genoptog for nylig vores undersøgelser af Esbjerg som et muligt sted for et fremtidigt datacenter og købte 212 hektar jord. I de kommende måneder vil der blive udført nogle indledende, forberedende arbejder, som vil være med til at understøtte den videre udvikling af arealet. Opførelsen af et datacenter starter først, når der er truffet en endelig investeringsbeslutning. Vi er desuden glade for at samarbejde med så godt et team i vores undersøgelser af, hvordan Esbjerg eventuelt kan understøtte vores forretnings fremtidige behov.

-dc

Læs mere om Byggeri

13/10 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.