Farverigt værktøj i lommestørrelse
NCS Colourpin gør det muligt for designere, arkitekter, malere og andre kreative farveprofessionelle at dele farver med kollegaerne, mens man stadig er ude i marken
Nu er der mulighed for at hente inspiration fra den omgivende verden til at bygge kraftfulde farvekoncepter og til at skabe en bro mellem den fysiske og den digitale verden.
Med en NCS Colourpin og NCS Colourpin-app kan man arbejde hurtigt og trådløst og opbygge hele farvekoncepter i appen uden at være på kontoret.
- Det er meget nemt at komme i gang, forklarer afdelingschef Ole Permin i Byggecentrum, som er Natural Colour Systems forhandler i Danmark:
- Støder man på en interessant farve, placerer man sin Colourpin på den, og så er farven øjeblikkeligt registreret på mobiltelefonen med nærmeste NCS-notation, og man kan nu sende den videre til sine samarbejdspartnere via e-mail, fortæller Ole Permin.
På mobilappen kan man ud over at sende farvekoderne, også gemme farver og opbygge hele farvekollektioner. Colourpin tilbyder konverteringskoder til RGB, CMYK og Lab, og lyshedsværdier for farverne, og denne feature gør værktøjet brugbart på tværs af brancher.
Appen er gratis at downloade til iPhone i App Store. I løbet af juni 2015 fås appen også til Android i Google Play.
-cmn