Fibre letter tunnelvægge
Nye internationale retningslinjer viser, at brugen af fibre som armering kan spare op mod 40 % af udgifterne sammenlignet med mere traditionelle materialer. Samtidig er fibre et bæredygtigt og tidsbesparende alternativ
Der er store besparelser at hente, hvis blot man benytter fibre til foring af tunneler frem for en traditionel armering.
Det kan man læse i en ny international guide, ITAtech Design Guidance for Precast Fibre Reinforced Concrete Segments, som er udarbejdet af en ekspertgruppe i Den Internationale Tunnel Forening (ITA) ledet af Alun Thomas, chef i Rambølls tunnelafdeling og formand for ekspertgruppen ITAtech i den periode, hvor guiden blev til.
Men på trods af åbenlyse og markante fordele afholder traditioner og et manglende kvalitetsstempel branchen fra at benytte fibrene, oplyser Rambøll i en artikel på sin hjemmeside www.ramboll.dk
- Traditioner, manglende normgrundlag og manglende kvalitetsstempel holder branchen verden over fra at bruge fibre til forstærkning af præfabrikerede betonelementer. Grunden til det skyldes delvist, at bygherren ofte ønsker en teknologi, der er gennemprøvet. Det er forståeligt, fordi vi snakker om tunneller, som har en levetid på omkring 100-120 år, forklarer Alun Thomas.
Alun Thomas er chef i Rambølls tunnelafdeling og formand for ekspertgruppen ITAtech.
Mindre tid, stål og CO2
ITAtech’s nye vejledning, som er et resultat af to års forskning, er netop den internationale standard og det kvalitetsstempel, der har manglet, og som udførende og projekterende entreprenører kan rette sig efter og henvise til, når de skal sælge idéen om at benytte betonelementer med fiberarmering i et boret tunnelprojekt til bygherren.
Guidens budskaber peger kun i en retning: Der eksisterer et hav af fordele ved at bruge fibre frem for traditionelt armeringsjern. En af dem er, at man kan barbere op mod 40 % af udgifterne til tunnelforing af budgettet. Samtidig har fibrene en række andre kvaliteter, som blandt andet betyder, at man både forbruger mindre tid og stål - og dermed også reducerer CO2-udledningen kraftigt:
- Fibre er mere bæredygtige, da CO2-udledningen typisk halveres i forhold til produktionen af konventionel armering. Samtidig undlader man den traditionelle armering og sparer derfor en hel arbejdsgang. Fordelene ved at bruge fibre kan altså være enormt store, og derfor går vores anbefaling helt entydigt på, at man skal benytte sig af det her materiale, forklarer Alun Thomas og fortsætter:
- Ved at erstatte armeringsjern med fiberarmering ser man en besparelse på helt op mod 60 % af armeringen, uden at konstruktionen bliver dårligere til at klare de belastninger, som den udsættes for.
Færre skader med fibre
Samtidig eksisterer der en betydelig mindre risiko for at beskadige fiberarmerede betonelementer. Det skyldes, at salt-indtrængen (korrosion) ikke beskadiger en fiberarmeret konstruktion på samme måde, som hvis konstruktionen var traditionelt armeret:
- Ved korrosion i den traditionelle armering sker der en stor spændingsophobning i betonen, da armeringens volumen udvider sig, når der dannes rust. Det får betonen til at skalle af, og reparationsomkostningerne kan være enorme. Men ved fiberarmerede konstruktioner er stålet jævnt fordelt, fordi det er blandet i betonen. Og skulle stålet i overfladen korrodere og dermed udvide sig, vil spændingerne forblive så små, at betonen ikke skaller af, forklarer Alun Thomas.
Netop fordi fiberarmering i betonkonstruktioner er jævnt fordelt i betonen, bliver overflader og hjørner også mere resistente mod påvirkninger ved håndtering af elementerne, som giver skader under transport og installering.
Storbritannien fører an
I designet for baneforbindelsen Crossrail i London, som i disse år topper listen over Europas største anlægsprojekter, har man valgt at anvende stålfibre frem for traditionelle armeringsjern i de 21 km nye dobbelt jernbanetunneler, som projektet blandt andet omfatter.
Men i Danmark er brugen af fiberarmerede konstruktioner dog stadig meget begrænset til trods for, at potentialet er meget stort. Herhjemme er det indtil nu kun en fire kilometer lang fjernvarmetunnel under Københavns havn, der blev bygget i 2009, som er lavet med stålfibre.
-cmn
