Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Find vej til 50 helt særlige oplevelserBlandt attraktionerne er Hammershus på Bornholm, der ligesom de 49 andre steder er nøje udvalgt blandt i alt 580 indstillede.(foto:Cathrine Cort Koppel)

Find vej til 50 helt særlige oplevelser

Sidder du i sommerhuset og savner en ide til en udflugt eller er du allerede på farten, så kan du nu gå på smutturen.dk, der viser vej til 50 helt unikke oplevelser spredt rundt i Danmark

Del artiklen på

Danmark er dækket af ca. 23 procent natur og mere end 7.300 km kyststrækning, der gemmer på en lang række skønne naturattraktioner, som er ganske gratis at besøge. I den nye inspirationsguide Smutturen.dk finder du 50 af disse steder, som alle rummer et særligt oplevelseselement.

Viser steder i nærheden af dig
På Smutturen.dk kan du ved hjælp af et Danmarkskort finde steder i hele landet. Du kan både læse om stederne, se flotte billeder derfra, lave en rejseplan og se en liste-visning over alle de steder, der er i nærheden af dig lige nu. Sitet kan tilgås fra computer, tablet og telefon og kan både bruges som inspiration og praktisk rutevejledning, når du sidder derhjemme, er i sommerhuset eller langt ude i skoven.

Blandt naturattraktionerne i guiden er bl.a. Opalsøen på Bornholm og Grenen i det nordligste Jylland, som begge byder på smuk natur og masser af oplevelser for børn og voksne. Ligesom de øvrige 48 steder er de nøje udvalgt blandt i alt 580 indstillede naturattraktioner.

Det er landets kommuner og turismeorganisationer, der har stået for at indstille deres lokale naturoplevelser, mens et ekspertpanel med fire fagdommere har udvalgt de endelige 50 steder fordelt over landets fem regioner.

Skal tiltrække flere besøgende
Bag Smutturen står Realdania i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, Naturstyrelsen og VisitDenmark. Målet med initiativet er at gøre opmærksom på disse særlige steder og naturoplevelser, så endnu flere danskere og udenlandske turister vil besøge dem og få glæde af dem.

- Vi skal åbne flere menneskers øjne for de fantastiske stedbundne attraktioner, vi har rundt om i landet. Smutturen skal hjælpe besøgende til at finde stederne. Samtidig skal den være med til at vise, hvordan et område kan skabe positiv lokal udvikling ved at dyrke de lokale potentialer, siger Anne Skovbro, der er filantropidirektør i Realdania.

Synliggørelse og styrkelse af steder i den danske natur bidrager til at tiltrække flere besøgende og skabe en stærkere lokal identitet. Det viser erfaringer fra kampagnen Stedet Tæller, som Realdania og Naturstyrelsen har arbejdet på de senere år. Det er f.eks. tilfældet for Kalø Slotsruin i Østjylland og Rubjerg Knude i Nordjylland, hvor besøgstallet er vokset efter indsatsen.

-jhn

Se mere om siden her

Læs mere om Byggeri

12/3 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRådgivningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder