Fjernvarme for 500 mio.- Vi vil sikre en effektiv sektor med fortsat høj forsyningssikkerhed, hvor danskerne ikke betaler mere for det de får, end de burde, siger Lars Chr. Lilleholt. (Foto: www.jeppebnielsen.com)

Fjernvarme for 500 mio.

Borgere og virksomheder kan se frem til lavere varmeregninger som følge af ny bred politisk aftale mellem Regeringen og Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Konservative

I fremtiden får fjernvarmeselskaberne fastsat en omkostningsramme, som bliver underlagt effektiviseringskrav.

Det er indholdet i en ny bred politisk aftale, som indebærer en modernisering af det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, hvor fjernvarmeselskaberne tidligere har kunnet sende deres omkostninger videre til forbrugerne, uanset hvor effektive selskaberne er.

Bag aftalen står Regeringen, Socialdemokraterne, Radikale SF og Konservative, og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er yderst tilfreds med den brede politiske tilslutning og opbakning bag projektet.

Effektiviseringer for 500 mio.
- Regeringen arbejder for, at vi skal have en mere effektiv forsyningssektor, og vi har allerede fremlagt et forslag til ny vandsektorlov, der give effektiviseringer for 1,3 mia. kr. Nu tager vi endnu et skridt med en ny regulering for fjernvarmesektoren, som skal effektivisere fjernvarmesektoren med en halv mia. kr. i 2020, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- Den nye regulering vil betyde, at selskaberne skal producere det samme, bare bedre og billigere. Det skal styrke familiernes økonomi og danske virksomheders konkurrenceevne,  tilføjer ministeren.

Den nye regulering forventes at give gennemsnitlige besparelser for husstande på 300 kr. om året, mens en forretning eller kontorvirksomhed med et varmeforbrug på det dobbelte af et parcelhus får en årlig besparelse på 500 kr. En typisk stor erhvervskunde med et forbrug på 15-30 TJ fjernvarme kan se frem til en årlig besparelse på 65.000-125.000 kr.

Fornuftige nyinvesteringer
Der er tale om besparelser i forhold til, hvordan prisen ellers vil have udviklet sig. Der er ikke nødvendigvis tale om, at priserne i fremtiden bliver lavere, da priserne også påvirkes af en lang række andre forhold – eks. brændselspriser, generel inflation m.m.

- Det er vigtigt, at den nye regulering giver selskaberne fleksibilitet og ikke står i vejen for den grønne omstilling. Reguleringen skal desuden indføres i samarbejde med sektoren, så der sikres rum til nødvendige og fornuftige nyinvesteringer.

-  Samtidig giver aftalen gode incitamenter for, at selskaber slår sig sammen eller samarbejder for at mindske deres omkostninger. Med den nye reguleringen vil vi sikre en effektiv sektor, med en fortsat høj forsyningssikkerhed, hvor danskerne ikke betaler mere for det de får, end de burde, siger Lars Chr. Lilleholt.

To tredjedele på fjernvarme
Aftalen er et led i udmøntningen af Vækstpakken fra 2014, hvor forsyningssektorerne samlet set skal effektiviseres for 3,3 mia. kr. i 2020, og der indgås en brancheaftale med de centrale værker, der indebærer, at de skal effektivisere for 115 mio. kr. i 2020. De øvrige selskaber skal herefter effektivisere for 385 mio. kr. i 2020, for at målet om effektiviseringer på 500 mio. kr. i 2020 kan nås.

Små forsyningsselskaber, der leverer mindre end 50 TJ fjernvarme, undtages fra den nye regulering. Det samme gør industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, samt selskaber der leverer biogas og andre brændbare gasarter til fjernvarmeselskaberne.

Den gennemsnitlige forbrugerpris for fjernvarme er i dag ca. 14.000 kr. om året, men kan variere fra under 10.000 kr. om året til over 19.000 kr. om året. 63 % af alle danske husstande svarende til ca. 1,8 mio. danske husstande har fjernvarme.

-cmn

8/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes